Massiv kritik af københavnsk friskole: Styrelse fjerner tilskud

(ARKIV) (Foto: Anne Bæk/Scanpix 2018). Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Problematisk undervisningsstruktur, uhensigtsmæssig indsamling af børneattester og økonomisk rod.

Den privatejede dansk-franske Skole, der er beliggende på Tagensvej i Københavns Nordvestkvarter, får nu frataget sit tilskud på grund af en lang række kritikpunkter.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har som et resultat af en længerevarende tilssynssag valgt at fratage skolens tilskud per 1. februar i år, da skolen i »alvorlig grad« har brudt friskoleloven.

Samtidig risikerer friskolen at skulle tilbagebetale allerede modtaget tilskud, viser en partshøring, som styrelsen har sendt til skolen, og som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

I et skriftligt svar til TV 2 Lorry begrunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, også kaldet STUK, de økonomiske sanktioner således:

»Det er styrelsens foreløbige vurdering, at skolen i alvorlig grad ikke lever op til flere af friskolelovens regler, herunder navnlig friskolelovens stå mål med-krav, og styrelsen har på det foreliggende grundlag ikke tillid til, at skolens bestyrelse og daglige ledelse kan rette op på forholdene inden for en overskuelig fremtid. Det er derfor styrelsens foreløbige vurdering, at der er grundlag for at lade skolens tilskud bortfalde i sin helhed samt for at kræve tilbagebetaling af statstilskud for en periode.«

Den dansk-franske Skole, der også har en børnehave tilknyttet, bygger på pædagogiske værdier inspireret af Freinet, som betyder, at undervisningen for skolens lidt over 40 elever tager udgangspunkt i elevernes egne interesser og motivation, lyder det på skolens hjemmeside.

Men mens eleverne ifølge skolelederen på skolen både udvikler ansvar og ejerskab for deres egen læring på den lille skole, så ser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mere skeptisk på skolens tilgang til undervisningen.

Skolen kritiseres blandt andet for at mangle skemaer for deres undervisning, undervisningsplanerne er utilstrækkelige, og eleverne vælger selv, hvorvidt de ønsker at deltage i undervisningen, og hvad de vil undervises i. Eleverne vælger også selv, om de hellere vil bruge en dag i den tilknyttede børnehave frem for at være i skole, lyder det i partshøringen.

De begrænsede undervisningsplaner og elevernes frihed til selv at vælge, hvad de vil undervises i, er dog en af kvaliteterne ved skolen, mener skolens leder, Nicolas Guilbert.

»Eleverne har mulighed for at blive væk, men i praksis er det motiverende, at de har så meget frihed. Jeg kan sagtens se, at der er et potentielt problem, men i praksis virker det,« siger Nicolas Guilbert til TV 2 Lorry.

Den dansk-franske Skoles håndtering af børneattester bliver også kritiseret af STUK. Ifølge loven skal de indsamles inden ansættelse af en ny lærer, men på skolen er der flere tilfælde, hvor attester først er blevet indhentet efter et halvt år, og i et enkelt tilfælde gik der halvandet år, før skolen fik fat i attesten.

De forhold er der nu kommet helt styr på, forsikrer skoleleder Nicolas Guilbert. Han mener, at det hele tiden har været trygt for forældre at sende deres børn i skole.

Samtidig sås der tvivl om skolens uafhængighed. Skolen lejede nemlig i en periode lokaler af firmaet Ange Optimization ApS, som var ejet af skolelederen. Her betalte skolen over 300.000 kroner mere i husleje, end firmaet betalte. Derfor er styrelsens foreløbige vurdering, at »skolens midler kom firmaet og dermed skolelederen til gode.«

Også de kritikpunkter er Nicolas Guilbert uforstående overfor.

»Jeg er meget uenig i punkterne, vi bliver kritiseret for. Jeg tænker, de er ved at skyde et meget vigtigt projekt ned, som viser, hvordan børn kan blive dygtige, være inkluderende, og hvordan man kan samle børn fra alle samfundslag. Jeg tror, samfundet har brug for en skole som vores. Det er trist, hvis styrelsen fortolker loven, så der ikke er plads til det,« siger Nicolas Guilbert.

Derfor vil han fortsat kæmpe for, at skolen kan beholde sit tilskud.

»Jeg vil gøre meget for, at projektet ikke dør. Vi kæmper til sidste blodsdråbe, og jeg tror, vi vinder,« siger Nicolas Guilbert.

Den dansk-franske Skoles undervisningsmetoder og manglende struktur undrer skoleforsker Frans Ørsted Andersen, der er tilknyttet Aarhus Universitet.

»Børn har det ikke godt med, hvis det er for løst, for det kan være udtrykkende og forvirrende, hvis det sejler og flyder. Det kan selvfølgelig også være for rigidt og styrende, men det lader ikke til, at det er tilfældet her,« siger Frans Ørsted Andersen til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry har også foreholdt partshøringen for lektor Connie Stendal Rasmussen, der til dagligt underviser i tilsyn på Professionshøjskolen Absalon.

»Jeg har ikke før set, at der er så mange ting, der er galt. Hvis det holder stik, kan jeg godt forstå, styrelsen siger, de vil tage tilskuddet. Jeg synes, det er nogle meget alvorlige anklager. Hvis jeg var skoleleder ville jeg godt nok være ked af det nu.«

Ikke alle forstår dog kritikken af skolen. Nina Skyum-Nielsen, der er forælder til et barn med autisme, der går i 3. klasse på skolen, mener, at skolen har været en stor hjælp.

»Han er et forandret barn, efter han startede på skolen. Jeg kan slet ikke genkende den skole, som er beskrevet,« siger hun.

Den dansk-franske Skole arbejder nu på højtryk for at kunne nå at svare på de mange kritikpunkter, inden svarfristen udløber den 10. februar.

Herefter falder den endelige afgørelse i sagen, hvor det bliver besluttet, om skolens tilskud forsvinder for bestandigt, og om skolen skal betale allerede modtaget tilskud tilbage. Hvis det er tilfældet, skal tilskud modtaget efter 21. juni 2019 tilbagebetales.

»Jeg håber selvfølgelig beslutningen bliver lavet om. Helt personligt har jeg et stort håb om, at de kan fortsætte, for mit barn er i trivsel,« siger Nina Skyum-Nielsen.

Selvom den endelige afgørelse endnu ikke ligger klar, forbereder skolens sig allerede nu en eventuel økonomisk nedtur. De er derfor gået i gang med at fundraise de penge, de måske i fremtiden kommer til at mangle.