Masser af varmerekorder efter 2009

Siden 2000 har kloden gennemlevet seks af de syv varmeste år, der er registreret siden 1880. Men ifølge britiske klimaforskere vil drivhusgasser blot forstærke tendensen i de nærmeste år.

Vore klode har svælget i den ene vejrrekord efter den anden i de senere år. Alene i år har den internationale meteorologiske organisation WMO registreret den globalt varmeste januar og varmeste april, man har målt siden 1880. Men det bliver endnu mere ekstremt i fremtiden.

Det fremgår af en helt ny model over den forventede globale klimaudvikling i de kommende ti år, som det britiske meteorologiske center, Met Office, netop har offentliggjort i tidsskriftet Science.

Ifølge de britiske forskere vil naturlige variationer i klimaet med stor sandsynlighed lægge en dæmper på effekten af menneskers udledning af drivhusgasser frem til 2009. Men derefter vil den kunstigt skabte drivhuseffekt få overtaget i en sådan grad, at adskillige globale temperaturrekorder vil blive slået.

Forskerne mener således, at i mindst halvdelen af årene mellem 2009 og 2014 vil eksisterende temperaturrekorder blive slået, og deres prognose siger, at i 2014 altså om bare syv år vil den globale gennemsnitstemperatur ligge ca. 0,3 grader over nutiden.

Til sammenligning er den globale gennemsnitstemperatur steget med ca. 0,8 grader siden år 1900.

Flere målinger
Hidtil har klimaforskere typisk arbejdet med 100 års-modeller for den globale opvarmning. Men ved at benytte det stigende antal aktuelle målinger af bl.a. havtemperaturer og havstrømme og ved at inddrage den ret detaljerede viden, man har om store klimafaktorer som stillehavsfænomenet El Niño, har forskerne turde give sig i kast med at udarbejde en kortere tidsmodel for klimaudviklingen.

Den førende danske forsker i klimamodeller og global opvarmning, professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet, fæstner stor lid til pålideligheden af sine britiske kollegers klimamodel. På den anden side finder han den ikke særlig overraskende.

»Hvis man havde stillet det samme spørgsmål for ti år siden altså om udviklingen af klimaet frem til i dag så ville svaret formentlig stort set have været det samme, som det svar man får nu. Dengang havde man ikke de samme klimarekorder, som vi har i dag, så sandsynligheden for at slå datidens rekorder var klart til stede. Den opvarmende virkning af drivhuseffekten bliver tydeligere og tydeligere, når man venter tilstrækkeligt længe, f.eks. 10-15 år,« siger Eigil Kaas.