Maskinstormer 2.0

KLUMME

Karl Kühlmann Selliken Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg kan lige så godt sige det som det er: Jeg er science fiction-nørd af første grad. Fra jeg første gang som knægt læste Arthur C. Clarkes klassiker »Rumrejsen år 2001« og siden så Stanley Kubricks udødelige filmatisering, har jeg været fortabt i et univers fyldt med teknologiske vidundere og uendelige muligheder.

Men det er langtfra mirakler altsammen. Noget af det, der står klarest for mig (og nok for de fleste andre) i »2001«, er rumskibets kunstige intelligens, HAL 9000, der med en computers kolde logik tager livet af størstedelen af besætningen og også ville have dræbt den sidste astronaut, Dave Bowman, hvis ikke dennes menneskelige snarrådighed til sidst fik skovlen under maskinen.

Derfor kastede jeg mig også forleden med stor interesse over The Economist, der havde et helt tema om kunstig intelligens, på engelsk artificial intelligence, eller bare AI.

I mange år har vi fået at vide, at rigtig kunstig intelligens var lige rundt om hjørnet, mens kvantespringet har ladet vente på sig. Men de sidste par år er der sket store fremskridt, melder The Economist. Resultatet kan bl.a. ses i Googles søgemaskine, Facebooks billed-tag og ikke mindst Teslas selvkørende biler.

Her vil læseren måske indvende, at de danske motorveje stadig er fulde af frustrerede chauffører i myldretiden, og endnu har videnskaben da heller ikke skabt en »ægte« AI, men det vil ske snart, lyder det.

Det har naturligvis skabt stor begejstring, men også to fløje af kritikere, der trods det fremtidige tema bruger de samme argumenter, som man har brugt mod maskiner i flere hundrede år.

Den ene fløj kan man kalde »Maskinstormere 2.0«. De frygter, at kunstig intelligens vil erstatte menneskelig arbejdskraft, præcis ligesom man mente, at maskinerne ville gøre det under den industrielle revolution. Her påpeger Economist, at den nye teknologi givetvis vil gøre en masse stillinger overflødige, ligesom den gjorde det under den industrielle revolution, men til gengæld skabte udviklingen dengang en række nye stillinger, der krævede nye kompetencer – en udvikling, som man forøvrigt også så i alverdens kontorlandskaber, da PCen holdt sit indtog på arbejdsmarkedet. Når det gælder arbejdskraft, er spørgsmålet altså ikke, om samfundet formår at ændre sig, men om det vil ske hurtigt nok til at undgå for store omvæltninger og dertilhørende social uro, lyder argumentet.

Og så er der den anden gruppe, der ikke bekymrer sig om vores fremtidige arbejdsudsigter, men om selve artens overlevelse.

Historien om mennesket, der forsøger at spille Gud, blot for at opleve sin skabning gøre oprør mod sin skaber, blev udødeliggjort i 1818 i Mary Shellys »Frankenstein«. I mange årtier har en nærmest almægtig kunstig intelligens, der forsøger at udslette menneskeheden, været et yndet tema i science fiction – ikke mindst i »Terminator« eller »Matrix«-filmene.

Og velrenommerede kræfter som fysikeren Stephen Hawking og Teslas Elon Musk mener ikke, at en konflikt mellem mennesker og kunstig intelligens er et usandsynligt scenario. De har sammen med andre agtværdige folk skrevet et åbent brev som advarsel mod blindt at benytte sig af kunstig intelligens og at give en sådan for meget magt, hvis nu den skulle vende sig mod os.

Og hvad tænker en sci-fi-nørd som jeg så om sagen? På den ene side er jeg enormt spændt på de muligheder, sand kunstig intelligens kan skabe. På den anden side tror jeg, at Stephen Hawking er en hel del klogere end mig – og så har jeg set både »2001« og »Terminator« flere gange, end jeg kan tælle, så lidt maskinstormer er jeg måske alligevel – inderst inde.