Maskeret røver truede kioskpersonale med lommekniv

Læs mere
Fold sammen

En mand røvede torsdag kort før 19.30 en kiosk på Axel Torv i Nakskov, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden truede ifølge politiet personalet i kiosken med en lommekniv og stak efterfølgende af fra butikken i ukendt retning, informerer vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ingen personer kom til skade under røveriet, og politiet ved endnu ikke, hvor mange penge det lykkedes røveren at få med sig.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra personer i området, som eventuelt har set gerningsmanden.

Røveren beskrives ifølge politiet som dansk, 18 til 19 år, 185 til 190 centimeter høj og var under røveriet iklædt en sort hættetrøje samt en sort maske, som han dækkede sit ansigt med.

BNB