Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Marting Glaz Serup er tidligere redaktør, børnebogsforfatter, både digter og redaktionssekretær hos lyriktidsskriftet Hvedekorn og underviser i skrivekunst. Han vandt Michael Strunge-Prisen i 2006, og anbefaler her sjove, og tankevækkende bøger.
1: Den bedste danske
Camilla - og resten af selskabet af Christina Hesselholdt
Det er jo et umuligt spørgsmål at svare på - den bedste danske bog - men Christina Hesselholdt er utvivlsomt en af vores bedste nulevende forfattere, og Camilla - og resten af selskabet er en af hendes bedste bøger.
Læs den selv og find ud af hvorfor. Personligt gjorde de tanker omkring DØDEN, man her bliver involveret i, et stort indtryk på mig.
2: Hvis du vil tygge lidt længere
MAUS af Art Spiegelman
Art Speigelmans (auto)biografiske tegenserieroman om Hitlertysklands jødeudryddelser - og om et far-søn-forhold - er simpelthen uafrystelig. Og selvfølgelig: helt fantastisk.
Jøderne er tegnet som mus, nazisterne som katte, polakkerne (er det vist) som svin.
3: Den mest oversete
Foxy Lady I-V af Ida Jessen
I skyggen af Hvium-trilogien står uretfærdigvis Foxy Lady I-V, betitlet efter en Jimi Hendix-sang og med illustrationer af Cato Thau-Jensen; det er en vild og underlig bog, udelukkende befolket af kvinder der foretager sig underlige ting i en bjerglandsby et sted i Europa imens lyden af krigen omgiver dem.
Jeg tænker selv, at det er en form for erfaring af krigene på Balkan, der er beskrevet, men det står intet sted direkte at læse. Den er energisk og morsom og powerful, denne her bog, som den selv slutter: "Og derfor har jeg fortalt dig det her: Du skal kende min uforklarlige glæde."
4: Den hurtige til stranden
Numse-Kajs otier på de græske øer af F. P. Jac
Den er virkelig sjov og let at læse - højt, ikke mindst - uden at der gives køb på præcisionen eller indlevelsen. Her er noget at dele. Og en at genkende: Numse-Kaj, men indfølgende beskrevet indefra for en gangs skyld og på Jacs velkendte nyskabende dansk.
5: Den jeg har læst igen og igen og…
Roman Poems af Pier Paolo Pasolini (Fordi jeg ikke kan læse italiensk og fordi det er et særligt udvalg af Pasolinis digte, foretaget på tværs af samlingerne)
Pasolini er så vild! En digter, efter eget udsagn troende ateist, og det er paradokserne, der præger hans stil, der kan være så meget til stede samtidig: kærlighed, humor, politik, religion og ikke mindst: MODEREN.
Højstemtheden og det absolut mest hverdagslige i samme bevægelse. Besyngelserne af Rom får så meget med, det er som at være der selv. Bedre, havde jeg nær skrevet, men jeg lod være. Bedst er det at læse Pasolini i Rom.
Læs andre anbefalinger af sommerbøger fra blandt andre Naja Marie Aidt her.