Marsmændenes medicinmand

Peter Norsk, tidligere medlem af de Konservatives hovedbestyrelse, forlader Danmark. Dels i skuffelse over partiet og Danmark, dels af glæde over en fantastisk udfordring.

Som chefforsker hos NASA skal Peter Norsk bl.a. forske i, hvordan astronauter undgår at få svækkede knogler og muskler under deres rumfærd. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Houston, Tranquility Base here, the Eagle has landed.
Sådan lød det over en skrattende forbindelse fra astronauten Neil Armstrong, da Apollo 11-landingsmodulet 20. juli 1969 havde sat sine teleskopben i Månens støvede overflade.

Nu lander en fremtrædende dansker - ikke på Månen - men i Johnson Space Center i Houston, Texas, hvor den amerikanske rumfartsadministration NASA stadig har sin Mission Control, hvorfra man samtaler med astronauter i kredsløb om Jorden.

1. januar tiltræder Peter Norsk, professor i gravitations- og rumfysiologi ved Københavns Universitet, nemlig en stilling som chief scientist eller chefforsker på det historisk betydningsfulde amerikanske rumcenter med ca. 3.500 ansatte, herunder godt 100 NASA-astronauter. Her bliver han den øverst placerede i et hold på omkring 40 forskere, der især skal undersøge, hvordan længerevarende udsættelse for vægtløshed - f.eks. i forbindelse med en rejse til Mars - påvirker den menneskelige krop.

»Det er fantastisk spændende, at jeg i de kommende år kan være del af et program, som i hvert fald delvist lægger grunden til en bemandet mission til Mars. Det er noget, der er vision i,« siger den 57-årige professor, der sammen med sin hustru nu er i gang med at lede efter et egnet hus at købe i en af Houstons vidtstrakte forstæder.

Men Peter Norsk, der indtil for nylig var medlem af Det Konservatives Folkepartis hovedbestyrelse, lægger ikke skjul på, at det også er med en vis glæde, at han nu forlader Danmark og dansk politik.

»I forhold til de gældende politiske forhold her i landet var det ikke en svær beslutning at takke ja til NASA-tilbuddet. Vi er i Danmark blevet for rigide, bange og lukkede for omverdenen. Jeg meldte mig ud af de Konservative i håb om at påvirke det til at få en ny ledelse og for at vise, at den politiske linje er forkert. Man har svigtet sine egne idealer, og Lene Espersen og Henriette Kjær har udvist total mangel på lederskab.«

Højere luftlag

Efter denne svada vender vi blikket mod de højere luftlag, hvor Peter Norsk skal udfolde sine videnskabelige evner i de kommende år.

Den centrale fysiske udfordring for mennesker, der i uger eller måneder skal opholde sig i rummet, er at forhindre, at de mister større mængder knogle- og muskelmasse. Uden omfattende motion i rummets vægtløshed - det vil sige mindst to timers styrketræning dagligt - bliver astronauter stærkt svækkede i både knogler og muskler samt i hjertet.

Opgaven for Peter Norsk og hans team på Johnson Space Center bliver derfor bl.a. at designe og udvikle motionsredskaber, som kan anvendes i omgivelser, hvor man ikke er udsat for den jordiske tyngdekraft, og hvor det af samme årsag praktisk taget ingen kræfter kræver at løfte en genstand eller at bøje sine ben.

»F.eks. skal vi forbedre et løbebånd, hvor elastiske anordninger holder astronautens ben og krop fast. Hvordan skal stroppen være placeret i forhold til tyngdepunktet, hvilken stilling er mest fordelagtig i forhold til at sikre den mest effektive blodtransport? Det er meget afgørende spørgsmål,« forklarer han.

Ifølge den kommende NASA-forsker er man i Japan i færd med at udvikle en lille centrifuge, der kan skabe kunstig tyngdekraft efter det princip, man ser i storfilmen »Rumrejsen år 2001«, hvor et gigantisk hjul konstant drejer om sin egen akse.

Pedalkraft

Der er planer om at installere en sådan centrifuge på Den Internationale Rumstation ISS. Derefter kan en astronaut gå ind i den og ved hjælp af pedalkraft drive centrifugen rundt, hvilket skaber en simuleret tyngdekraft.

Vil en sådan centrifuge blive nødvendig på en bemandet mission til Mars, der jo kan vare i flere år?

»Ja, måske. Spørgsmålet er, om den vil kunne give lige netop det ekstra pift, som gør, at man ikke mister så meget knogle- og muskelmasse. Det er meget individuelt, hvor meget man mister. Da den russiske kosmonaut Valeri Polyakov i 1995 vendte tilbage til Jorden efter et rekordlangt ophold på 438 dage i rumstationen Mir, var han praktisk taget upåvirket af situationen. Han rejste sig og gik rundt, som om intet var hændt - fik sig endda et glas vodka og en cigaret. Men jeg har også set en, der kom ned efter tre-fire måneder, som lignede en patient.«

Hvad er astronauter for en slags folkefærd?

»De er sunde og raske, mere velbegavede end gennemsnittet, lidt hurtigere i opfattelsen. Og så er de ti gange lettere at instruere end andre, fordi de kender deres begrænsninger.«

Hvorfor skal vi sende mennesker til Mars? Kan vi ikke nøjes med robotter?

»Det er det store rumpolitiske spørgsmål. Jeg siger, at vi bør gøre begge dele.«

Bliver man mentalt påvirket af længere tids udsættelse for vægtløshed?

»Ja, det kan du tro. Man får et øget tryk i hjernen, hvilket må give nogle påvirkninger, som vi bare ikke kender til. I det hele taget er der ikke lavet ret meget psykologi i forbindelse med rumfart. Man har lavet isolationsstudier, men de har ikke haft det vægtløse aspekt med.«

Med sine 57 år når Peter Norsk næppe at opleve en bemandet Mars-rejse som NASA-forsker.

»Men det er mit store håb, at den historiske begivenhed bliver en realitet, mens jeg stadig er i live.«