Marlene Wind om strandede EU-forhandlinger: Danmark har stået »opsigtsvækkende« stærkt sammen med allierede

Danmark og de allierede i »sparebanden« har holdt sammen i forhandlingerne om EUs nye budget. Men en ny aftale ligger stadig godt ude i horisonten. Sådan lyder vurderingen fra de to EU-eksperter Lykke Friis og Marlene Wind.

Efter to dages forhandlinger forlader Danmark statsminister Mette Frederiksen (S) forhandlingerne om EUs budget, der blev afbrudt uden resultat fredag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS OIKONOMOU

EUs stats- og regeringschefer måtte fredag aften forlade hinanden uden at være i nærheden af en aftale om et ny budget, og det var helt forudsigeligt lyder det fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet Marlene Wind, der har EU som sit forskningsfelt.

»Der var ikke nogen, der troede på, at det kunne falde på plads i dag (fredag, red.). De her indledende topmøder handler om at føle hinanden på tænderne,« siger hun.

Samme opfattelse har direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

»Der var ikke lagt op til noget »hole in one«, der var lagt op til et sammenbrud, så man kan få udløst en ny forhandlingssituation.«

Helt overordnet skal landene i EU blive enige, om hvordan budgettet for de kommende syv år skal se ud. Det betyder lidt simpelt sat op, at de skal finde frem til en fælles aftale om, hvor meget de hver især skal betale for at være medlemmer af unionen, og hvordan pengene efterfølgende skal fordeles.

Men selvom de står med en fælles opgave, så har landene meget forskellige interesser i forhandlingerne, ikke mindst fordi der er nogen, der betaler mere end de modtager - heriblandt Danmark - hvor andre lande modtager mere, end de betaler, skriver Berlingskes korrespondent i Bruxelles om fredagens forhandlinger.

Danmark med i en robust alliance

Med Mette Frederiksen ved roret er Danmark i alliance med Holland, Østrig og Sverige gået til forhandlinger med fire mærkesager, som man arbejder for, forklarer Lykke Friis.

De fire lande bliver også kaldt »sparebanden«, da de kæmper for at bevare stramt budget, der svarer til 1,00 pct. af medlemslandenes BNI. Derudover vil man have et »moderne budget«, hvor områder som klima og uddannelse bliver prioriteret i budgettet. Der skal stadig gives de såkaldte rabatter. Og endelig skal lande i EU, der ikke overholder retsstatsprincippet få frataget penge.

»Der er ikke nogen af de her bastioner, der er faldet. Men standpunktet med, at man skal rykke flere penge over til det moderne budget, den vakler i hvert fald godt og grundigt,« vurderer Lykke Friis.

I det hele taget har Danmark stået stærkt sammen med sine allierede i de her forhandlinger, og det er overraskende. Dels fordi mange forventede, at Danmark ville stå mere alene efter, at Storbritannien forlod EU, og dels fordi Danmark ikke tidligere har prioriteret at dyrke alliancer i EU i samme grad som andre lande, forklarer Marlene Wind.

»Sparebanden har stået sammen, og det er opsigtsvækkende,« siger hun og uddyber:

»Det ser faktisk ud som om, at der er nogle, der har samme tilgang som Danmark.«

En ny aftale virker »bekymrende« langt væk

Tyskland har også lænet sig op ad »sparebanden« i forhandlingerne, men på den anden side af forhandlingsbordet har en række andre lande stået fast på, at de rige lande skal bidrage mere, end den ene procent af BNI, og at pengene skal gå til klassiske områder som landbruget. Det hele er ikke blevet mindre kompliceret af, at der skal spares penge efter, at Storbritannien har forladt unionen.

Men det er ifølge Marlene Wind ikke den eneste grund til, at forhandlingerne er langt fra at falde på plads.

»Forarbejdet har ikke været til UG med kryds og slange, som man ville sige i gamle dage. Der har der simpelthen været for meget elastik i metermål,« siger Marlene Wind og understreger, at det i særlig grad er de lande, der betaler mere, end de modtager, der har været utilfredse med det fremlagt budget.

Hvornår der i givet fald falder en aftale på plads vides ikke - særligt ikke fordi parterne forlod hinanden uden en ny aftale om at mødes. Men det er ikke den eneste udfordring, som de tager med sig hjem i bagagen, understreger Lykke Friis.

»Det er bekymrende, at landende går fra hinanden uden at man kan se konturerne af et kompromis,« siger hun.