Marlene Duus' kamp fortsætter på femte år

Hun fik hele Danmark til at tale om voldsofres rettigheder, og hendes barske historie har nu ført til ændringer af loven. Men fem år efter, at Marlene Duus var døden nær, fortsætter hendes kamp for forståelse, erstatning og bedre vilkår for andre ofre.

29-årige Marlene Duus blev for tre år siden banket med et jernrør og smidt ud af vinduet på 3. sal af sin jaloux ekskæreste. I dag er voldsmanden på vej til at blive en fri mand efter at have afsonet tre af de seks års fængsel, han blev idømt for sin udåd. Som led i et udslusningprogram fra fængslet har han fået læreplads som bager hos stjernekokken Claus Meyer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Husker du Marlene Duus? Hun var den livsglade, unge kvinde, som blev maltrakteret og smidt ud fra tredje sal. Hun troede, hun skulle dø, da hendes ekskæreste overfaldt hende med et tungt, rustent jernrør og smadrede hendes krop og ansigt til ukendelighed, så hendes tænder lå spredt på gulvet omkring hende i lejligheden på Frederiksberg. Derefter trak han hendes bevidstløse krop hen til vinduet og smed hende mere end ti meter ned på asfalten. Det er fem år siden.

Siden drabsforsøget har Marlene Duus været igennem mindst 25 omfattende operationer, genoptræning og psykologbehandling. Knoglerne i hendes lår, knæ, arm og ansigt bliver holdt sammen af metalstumper, og hendes nye tænder er lavet af porcelæn.

Den 30-årige tidligere indkøber og model er nu en traumatiseret førtidspensionist og kommer aldrig til at arbejde igen. Hun har en hjerneskade, posttraumatisk stress, og det udmatter hende bare at tale i telefon. Hendes døgn er blevet halveret, og hun har kroniske smerter over hele kroppen.

Marlene Duus’ tilværelse bliver aldrig den samme igen, men hun er alt for stædig til at give op:

»Jeg fortsætter med at kæmpe for et liv med et indhold, der gør mig tilfreds. Det vil jeg gerne møde forståelse og respekt for, og det synes jeg, vi voldsofre fortjener,« siger hun i dag.

Da hun fortalte sin historie i en kronik i Politiken i februar 2012 rejste der sig en debat om offerbehandling, som sjældent er set magen i Danmark. Hvor var balancen, når hun på TV kunne se sin voldsmand på udgang fra fængslet i lære hos kokken Claus Meyer, mens hun selv kæmpede for en bare nogenlunde acceptabel tilværelse?

Hun fik loven ændret

Nu har hendes beslutning om at stå frem fået direkte betydning for loven. Den offerpakke, som regeringen og Enhedslisten fik endeligt vedtaget i denne uge, har nemlig direkte forbindelse til Marlene Duus. Så er sejren i hus?

Nej da. Marlene Duus fortsætter kampen for voldsofres rettigheder. Hendes mission: At gøre opmærksom på, at samfundet slet ikke er indrettet til at tage hånd om de traumer, som et voldsoffer sidder tilbage med. Behandlingssystemet og almindelige borgere forstår ikke, hvad det indebærer at skulle rejse sig igen efter et voldeligt overgreb, og hjælpen til ofrene er alt for langt væk, mener hun.

»Jeg bliver harm, ked af det og frustreret, når samfundet åbenlyst prioriterer skævt mellem ofre og deres gerningsmænd. Som minimum burde begge parter have lige muligheder for at få hjælp,« siger hun og fortsætter:

»Jeg vil kæmpe for, at forholdene for voldsofre bliver forbedret, så vi bliver behandlet som mennesker med et håb. Ikke som fortabte og ligegyldige personer, som aldrig kan få deres liv tilbage alligevel, men som mennesker, der stadig har et liv, og som man tror på kan have en fremtid. Vi har fortjent at få hjælpen til at skabe et nyt liv.«

Marlene Duus peger på, at ingen voldsofre er forberedte på, hvad der venter dem efter overfaldet.

»Ingen kan på forhånd have sat sig ind i, hvordan paragrafferne virker, og hvornår man kan få tilskud til psykologhjælp, og der er ingen, der kommer og fortæller én det,« siger hun. Der var for eksempel ingen, der gjorde hende opmærksom på, at posttraumatisk stress (PTSD) var en naturlig reaktion på et overfald.

»Det betød, at jeg isolerede mig fuldstændig og fik en depression – ligesom krigsveteraner, der flytter ud i skoven, efter de vender hjem. Jeg var sindssygt glad for hjælpen, jeg fik på hospitalet, men da jeg først blev udskrevet, gik der alt for lang tid, før jeg fik den rigtige hjælp til at bearbejde mit traume. Jeg for sammen og fik angstanfald ved de mindste lyde eller lysglimt. Først efter to år blev jeg undersøgt for hjerneskade og PTSD – fordi jeg selv pressede på. Ikke alle er så stærke,« siger hun.

Hun venter stadig på erstatningssagen

Der er nu gået fem år, siden voldsmanden smadrede Marlene Duus’ liv, men hendes erstatningssag er stadig ikke afgjort. Den ligger i øjeblikket hos Arbejdsskadestyrelsen og Erstatningsnævnet.

»Det er svært at få folk til at forstå, hvad man gennemgår, og når erstatningssagen længere og længere ud, kan man ikke få den afklaring, man har brug for for at komme videre,« siger hun.

Hun fremhæver, hvad der ud fra hendes egne oplevelser vil være til gavn for kommende ofre. Der mangler for eksempel automatisk advokatbistand og akut psykologhjælp, så ofrene ikke selv skal bruge kræfter på at opsøge hjælpen. Hun efterlyser muligheden for at få én styringsperson eller mentor, som kan agere guide for voldsofrenes ofte årelange vej tilbage til en – bare nogenlunde – normal hverdag.

»Som voldsoffer har man brug for traumebehandling, psykologhjælp og måske tandbehandling, hvis man har fået slået tænder ud. Det er muligvis svært at forstå, men det er ikke nemt at bestille psykologhjælp, når man er fuldstændig ødelagt efter et overfald. Det er ikke det samme som at tegne en forsikring,« siger hun.

På trods af smerterne, de tilbagevendende mareridt, afmagten og frustrationerne kæmper hun videre og fortæller sin historie i håbet om, at den kommer andre til gavn.

»Jeg får aldrig mit gamle liv tilbage, men det er stadig vigtigt at få skabt forståelse for, hvad voldsofre må gennemleve efter et overgreb,« siger hun. »Der er det, jeg brænder for i dag.«