Mellem 40 og 50 aktivister trampede roerne ned, og flere nærliggende mure blev oversprayet med maling.
Aktionen blev gennemført som en protest mod genmanipulerede produkter og genteknologien.
Aktivisterne melder om flere aktioner:
"Gruppen er indstillet på at fortsætte med aktioner mod forsøgsmarkerne, indtil der kommer et definitivt stop for disse dybt risikable og uansvarlige forsøg med genmodificerede afgrøder," siger Michael Clausen, der er talsperson for gruppen.
Ringsted politi havde sent fredag ikke hørt om aktionen. Netop fredag var der i Folketingets Europaudvalg samråd med miljøminister Svend Auken (S) om genmanipulerede roer. Ritzau