Marianne bor under ransaget lejlighed: »Helt ærligt, så har vi været lidt bekymrede på grund af dem«

En lejlighed på femte sal i Gersagerparken blev onsdag ransaget i forbindelse med en omfangsrig terrorsag. Berlingske besøgte området for at tale med nogle af beboerne.

Foran politiafspærringen tager en ung, grædende kvinde et par skridt væk fra afspærringen. Hun taler i telefon, mens hun snøfter lidt.

Hun kender ikke nogen af de personer, der er involveret i den alvorlige terrorsag, hvor politiet onsdag har ransaget 20 adresser forskellige steder i landet.