Margit skulle vælge en langtidsparkering

Fynske Margit Frydenlund gik løbende til screening for brystkræft. Tredje gang viste billederne en knude i brystet, og mindre end to uger senere, fik Margit Frydenlund en brystbevarende operation.

Margit Frydenlund fra Odense blev løbende scrannet for brystkræft. Tredje gang blev en lille knude opdaget i venstre bryst. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

62-årige Margit Frydenlund passer på sit helbred. Derfor har der aldrig hersket tvivl om, at hun skulle sige ja tak til alle de undersøgelser, det offentlige udbyder. Men hun havde ikke drømt om, at der skulle være noget galt med hende. Og først troede hun, det var en fejl, da der en juniaften i 1999 dumpede et brev ind af brevsprækken.

Kort tid forinden havde hun for tredje gang været til en mammografiscreening, hvor man i det gamle Fyns Amt med to års mellemrum indkalder kvinder i alderen 50-69 år for at undersøge dem for kræft i brystet. Et tilbud, der fra i år, skulle gælde alle danske kvinder i samme aldersgruppe. I brevet blev hun bedt om at møde op på Odense Universitets Hospital næste dag for at gennemgå yderligere undersøgelser. Der stod, at hun skulle vælge en langtidsparkering.

Hun var alene, da hun modtog brevet. Manden var på kursus, og de to døtre havde travlt med deres eksamen. For at få tankerne lidt på afstand, gik den dengang 54-årige kvinde sig en tur og tænkte, at den første undersøgelse sikkert var kikset, og at hun nu skulle »bare« ind til en opfølgning.

Margit Frydenlund mærkede denne aften heller ikke efter på brystet for selv at undersøge, om der skulle være noget unormalt. For hun troede jo ikke på det. Det lå jo hverken i familien, og hun levede sundt. Derfor tog hun også alene på sygehuset næste dag.

»Jeg ville ikke gøre andre nervøse, og om aftenen havde jeg nok overbevist mig selv om, at der ikke var noget galt,« husker Margit Frydenlund i dag.

Billederne viste, at »noget« var forandret i det venstre bryst i forhold til de tidligere screeninger. Derfor tog man i første omgang flere billeder af brystet, og en læge undersøgte efterfølgende brystet. Han tog også en biopsi en undersøgelse hvor en nål stikkes ind på det sted, hvor man forventer, knuden er for endeligt at konstatere, om der er tale om kræft. Samtidig ringede hospitalet efter hendes mand. Hun skulle ikke være alene.

Der gik to lange timer med at vente på resultatet, og Margit Frydenlund oplevede i det tidsrum, at mange små hverdagsbekymringer blev ubetydelige i forhold til, at hun måske havde en livstruende sygdom.

Da det var slået endeligt fast, at der var tale om en lille kræftknude i venstre bryst, blev parret fulgt over på den kirurgiske afdeling, hvor man senere ville operere hende. Allerede samme dag fik hun en indkaldelse til operation. Der gik kun ti dage.

»Det er ikke til at kapere i krop og tanke, at man om morgenen var rask for om eftermiddagen at blive konstateret kræftsyg. Det er meget overvældende besked at skulle sluge på så kort tid,« forklarer Margit Frydenlund.

Hun fik en skånsom brystbevarende operation, som kun kan lade sig gøre, når kræften spottes tidligt. Det var en indkapslet tumor, som ikke havde nået at sprede sig til lymfesystemet.

»I starten var vi alle bange, senere blev vi glade for, at knuden blev fundet så tidligt. I det lys er det en solstrålehistorie. Men bekymringen og angsten vokser stadig frem i kroppen, når jeg går til kontrol eller screening. Sådan vil det altid være.«

»Det er værdifuldt at få tilbud om mammografiscreening, men jeg har da mange jævnaldrene veninder uden for Fyn, som ikke får tilbuddet. Jeg ville blive ked af det, hvis de fik kræft, uden at man opdagede det i tide,« siger Margit Frydenlund.