Marcus er helt perfekt

For et år siden blev Kristina Biolzis søn diagnosticeret som en af de 50.000 danskere med autisme. Antallet er eksploderet de seneste 20 år, og i dag er én pct. af danskerne officielt autister.

»Alt, hvad jeg har af drømme, hvad jeg gerne vil opleve, det kan jeg med ham,« siger Kristina Biolzi. Hendes søn, Marcus Biolzi, er fem år gammel og har infantil autisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vil du se mit legetøj?«

På overfladen er Marcus Biolzi en helt almindelig dreng på fem år. Han elsker Transformers, legepladser og sin lille hund Sylvester. Han kan selv kravle op i den høje seng og hoppe ned, hvis man holder ham i hånden, og han kan løbe op ad trapperne til tredje sal på under ti sekunder, hvis hans mor tæller sekunderne lidt langsomt. Men der er også ting, Marcus ikke kan. Han har svært ved at kigge andre mennesker i øjnene. Han kan ikke spille fodbold eller forstå, hvis folk er ironiske. Marcus Biolzi er en af 50.000 danske autister, eller som man siger på fagsprog: En af de der har en diagnose inden for autismespektret. Det lidt omstændige udtryk er valgt, fordi det illustrerer, at autisme er en sygdom med mange forskellige udtryk. »Når man har set én autist, har man set én autist,« siger fagfolk ofte for at påpege, at man skal være forsigtig med at sætte autister i bås.En af dem er Marcus. Han har infantil autisme, og officielt betyder det, at han har problemer med at forstå sociale sammenhænge og dermed svært ved at kommunikere og begå sig med andre mennesker. Det passer bare ikke helt. I praksis er han glad for at lege, mest med voksne, men også med andre børn hvis han er tryg ved dem. Det fortæller hans mor, Kristina Biolzi. Hun får jævnligt et kram af sin lille dreng. Han får til gengæld et kys på toppen af hovedet, inden han løber ind på værelset efter en Transformer-dukke eller noget at drille Sylvester med.

Det perfekte barn

Da Marcus blev født 24. juni 2007, var der ingen tegn på, at babyen i Kristinas arme skulle have et handikap. Men efter at Marcus begyndte i dagpleje, begyndte de første tegn at vise sig. Han isolerede sig og kom bagefter sprogligt. Da han var to år gammel, havde han stadig et stærkt begrænset sprog.

Kristina Biolzi fik Marcus flyttet til en vuggestue.»Jeg tænkte egentlig, at det var dagplejemoren, der var doven og ikke inddragede ham ordentligt. Men i vuggestuen fortsatte mønstret, og det blev klart, at han ikke var helt normal,« siger hun. Et større udredningsarbejde gik i gang, og imens kom Marcus i en specialbørnehave, hvor en stue er dedikeret til børn med lignende vanskeligheder. Her begyndte en positiv udvikling, og i dag har Marcus indhentet det forsømte – og mere til. »Det hedder en hætte,« siger han, når hans mor kalder trøjens hætte for en hue. Han er godt i gang med at lære at skrive og kan sige lange sætninger på både spansk og engelsk.

Rain Man

For et år siden kom diagnosen så: Infantil autisme. Det var en lettelse for Kristina Biolzi endelig at få klar besked, men på samme tid lød ordene som noget fra »Rain Man«, filmen hvor Dustin Hoffman spiller autistisk geni.

»Pludselig havde mit perfekte barn denne diagnose, og jeg vidste ikke, hvad det var,« siger Kristina, mens Marcus sender hunden på jagt gennem stuen efter sit legetøj.»I begyndelsen ville jeg bare have, at den sygdom skulle væk,« siger hun. I dag minder Kristinas konflikter med Marcus om de konflikter, mange forældre har med deres børn. Han er stædig, har svært ved at fokusere på sin mors beskeder og lever sig helt ind i legene med sine dukker. Forskellen ligger i detaljen. Legene kan koge over, og han kan have svært ved at adskille dem fra virkeligheden.»Når han leger Hulk, så mener han det sgu. Jeg har brugt lang tid på at forklare ham, at han ikke kan flyve, hvis han kravler ud ad vinduet,« siger Kristina Biolzi.

Ingen kur mod autisme

Det går hurtigt fremad med Marcus, men træerne vokser ikke ind i himlen. Der findes ingen kur mod autisme, og lige meget hvad Marcus eller hans mor gør, vil han være autist resten af sit liv.

Han vil altid være utryg ved drastiske forandringer og kaotiske omgivelser, og Kristina vil altid skulle passe på at bevare roen og tålmodigheden, når hun er sammen med sit barn. »Marcus er autist, men han er ikke nogen . Han lærer små ting, at holde øjenkontakt længere for eksempel, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag, fordi jeg bliver klogere på ham og på sygdommen. Han er jo stadig perfekt,« siger Kristina Biolzi.Marcus har sat sig ind til hende, og Sylvester har fået lov til at hvile ud på et tæppe. En Transformer-dukke har mistet hovedet, og Marcus sidder og kigger lidt på den hovedløse robot. »Det er o.k., vi finder det igen,« siger Kristina.Marcus synker en enkelt gang.»Det er o.k.,« siger han.