Manu Sareen: »Vores pejlemærke må og skal være børnene«

Debatten om adoption i Danmark kører stadig på fuld tryk. En helhedsanalyse blev sat i gang i sommer og forventes færdig i 2014. Her skal blandt andet ses på ægtheden af børnenes dokumenter.

På børnehjemmet Bal Vikas i Indien bliver mange af de små børn bortadopteret til Danmark. Men adoption i Danmark er til heftig debat. Derfor er en arbejdsgruppe blevet nedsat, for at se bredt på området og få børnene mere i fokus. Fold sammen
Læs mere
Foto: AP SHERWIN CRASTO

Adoption i Danmark skal forbedres. Derfor blev der i sommeren 2013 nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave en helhedsanalyse på området. Området har nemlig ændret sig meget, og det står ifølge Manu Sareen (RV), Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, klart at adoptionssystemet er presset og skal forbedres.

»Der er udfordringer med adoptionsprocessen ude i de lande, hvor børnene kommer fra, og der er udfordringer med organisationernes forhold i Danmark. Så det er meget vigtigt, at vi grundigt og fordomsfrit kigger på, hvordan adoptionsarbejdet fremover skal foregå i Danmark,« siger han.

»Adoptionsområdet har ændret sig meget. Vi har i dag på verdensplan ikke det samme antal børn til adoption. Børn hjælpes i stigende grad i deres hjemlande, og det betyder også, at de lande vi i dag adopterer fra ligger mere fjernt fra os end tidligere – både geografisk og kulturelt. Så man kan egentlig sige, at helhedsanalysen er sat i værk for at kigge på det hele – med afsæt i den situation vi befinder os i.«

I 2013 inviterede arbejdsgruppen alle aktører på det danske adoptionsområde til et dialogmøde, hvor deltagerne havde mulighed for at komme med input til de hovedemner, der skal afdækkes i analysen. For eksempel de generelle krav til formidlingssamarbejdet, godkendelsesrammerne, åbenhed i adoptionerne, rådgivning til adoptivfamilien og det fremtidige adoptionsformidlingsystem i Danmark.

»Netop spørgsmålet om åbenhed og ægthed tror jeg bliver centrale i helhedsanalysen. Som nytiltrådt minister er det vigtigste for mig at sige, at vi som politikere skal finde et nyt system, der rummer og imødegår de udfordringer, adoptionsområdet stiller til os i dag. Der er ingen lette løsninger. Men vores pejlemærke må og skal være børnene,« siger Manu Sareen.

Inden formidlingen fra et nyt afgiverland kan godkendes, undersøger Ankestyrelsens Familieretsafdeling at der er en myndighedsstruktur og et regelsæt i afgiverlandet, som lever op til de konventionsmæssige krav og at adoptionen sker til barnets bedste, oplyser Ankestyrelsen.

Men ansvaret for, at dokumenterne vedrørende frigivelsen af barnet forud for adoptionen er korrekte og ægte, er og bliver ifølge Ankestyrelsen afgiverlandets ansvar. Det hviler på de myndigheder og udenlandske organisationer og børnehjem i afgiverlandet, som er involveret i adoptionsformidlingen. De danske organisationer og myndigheder har ikke mulighed for at efterprøve frigivelsesgrundlaget, og derfor er de tætte samarbejder og tilliden myndighederne imellem vigtig. 

»Det er vigtigt at forstå, at selve frigivelsen af børn til adoption sker i de lande og af de landes myndighed, vi adopterer fra. Adopterer vi børn fra eksempelvis Vietnam, så er det de vietnamesiske myndigheder, der sørger for, at dokumenterne er, som de skal være. Hvis ikke vi har tillid til myndighedernes sagsbehandling i et land, kan vi ikke adoptere børn fra landet,« siger Manu Sareen.

»Når det er sagt, så må vi også forlange, at danske adoptionsorganisationer skal have fingeren på pulsen i de pågældende lande og opsøge de gode samarbejdsrelationer derude. Og ikke mindst at rapportere tilbage til myndighederne, hvis der er tvivl om forhold i de pågældende lande. Så vi er i stand til at reagere hurtigt og effektivt.«