Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I grøn dunjakke over den grå klædedragt og stribede strømper, kondisko og hvid hovedbeklædning trådte den 54-årige tidligere terrordømte Sam Mansour (hed tidligere Said, red.) ind i Retten på Frederiksberg onsdag formiddag.
Her er han i grundlovsforhør, efter han tirsdag blev anholdt for at opildne til terror og hylde jihadister og terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Men han nægter sig skyldig i sigtelsen.
Smilende og vinkende til bekendte så han sig udsendte rundt i det fyldte lokale, hvor journalister og venner var mødt op. Kortvarigt fik han lov at tale med sin forsvarer udenfor, og herefter blev sigtelsen læst op. Afvisningen af sigtelsens påstand var det sidste, offentligheden hørte fra Mansour, der i dag hedder Sam til fornavn, for herpå blev dørene lukkede.
»Offentlighed vil på nuværende tidspunkt være til hinder for sagens opklaring. Anklagemyndighedens begæring tages til følge, og dørenes lukkes,« sagde dommeren kort efter ifølge bt.dk.
Som noget nyt kom det frem onsdag, at 54-årige Mansour også er sigtet for trusler mod navngivne danske statsborgere. Og blandt andet derfor krævede de tilstedeværende journalister dørene åbne, men forgæves.
Tilbage i 2007 blev Mansour, der også er kendt som Boghandleren fra Brønshøj, idømt tre et halvt års fængsel for at have opildnet til terrorhandlinger gennem sit forlag, Al Nur Islamic Information, hvor han siden 1992 har udgivet materiale af terrordømte og al-Qaeda-ledere.
Ifølge sigtelsen er opfordringerne til terror også denne gang givet i tilknytning til terrororganisationer, blandt andet al-Qaeda. Mansour har ifølge sigtelsen gennem meddelelser på Facebook opfordret til hellig krig og hyldest af terrorister som Osama Bin Laden og af terrorangrebet på World Trade Center i USA 11. september 2001.
Derudover skal han have opfordret til at hylde og forherlige fremtrædende danske jihadister samt udgivere af links til videoklip, hvor terrorister henretter syriske eller irakiske soldater, ligesom han ifølge sigtelsen har fremsat trusler om angreb mod franske og amerikanske interesser.
Derudover har han truet med angreb mod det egyptiske parlament og drab på jøder og sendt trusler mod navngivne danske statsborgere. Endelig har han opfordret til at tilslutte sig al-Nusra Fronten for al-Qaeda i den syriske borgerkrig, lyder det i sigtelsen.