Mangler du en vits?

Der er som bekendt to slags mennesker: dem der synes, at vittigheder er sjove, og dem der synes, at de ikke er det. Når Bagsideredaktionen tilhører den sidste kategori, skyldes det først og fremmest, at den aldrig kan huske vittighedernes pointer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eller alternativt, kan huske pointen, men ikke forhistorien.

Nu iler Gyldendal imidlertid til undsætning med udgivelsen af »Gyldendals Vittighedsbog - Verdens bedste (og værste) vittigheder«, og efter en hurtig gennembladring må Bagsideredaktionen indrømme, at den formentlig fortsat vil komme til kort, når det drejer sig om at blive en bedre vitsfortæller - pointerne vil fortsat ryge støt og roligt i glemmebogen.

Men det skal læserne naturligvis ikke undgælde for, så her kommer et udpluk af vittigheder fra samlingen, der fylder 300 sider, koster 199 kroner og ordner historierne tematisk og alfabetisk orden. Taleskrivere kan altså med held begynde her. Men husk nu pointen!To tiårsdrenge - populært kaldet tvillingerne - skulle overnatte hos deres mormor og morfar. Ved aftenstide skulle de bede aftenbøn. Det forlangte morfar.

De lå begge i det mørke rum, da den ene dreng, Matias, begyndte at bede meget højt.

- Kære Gud. Jeg ønsker alt godt for mine forældre og resten af min familie. Jeg ønsker mig en splinterny BMX-cykel og en Sony Playstation.

Hans jævnaldrende bror Søren spurgte ham snart:

- Hvorfor råber du, Mat? Gud er ikke døv.

- Nej, men det er morfar.Alle børnene løb ud af det brændende hus.

Undtagen Sten. Han havde ingen ben.

Og han blev stegt i ildens varme.

For han havde heller ingen arme.Den efterhånden aldrende mand var lykkelig. Han havde fået det barn, han havde drømt om i så mange år, og for at bekendtgøre begivenheden travede han friskt til avisen for at indrykke en annonce om sit barns fødsel.

Ved hjemkomsten skulle hans hustru vide, hvor meget annoncen kostede.

- 100.000 kroner inklusive moms, lød svaret.

- Det har du ikke betalt, er du blevet tosset? Hvordan helvede kunne det blive så dyrt?

Manden så ned i gulvet, men lyve over for nogen kunne han jo ikke. Allermindst sin kone.

- Jamen, Else, de spurgte om, hvor mange gange skulle den i, og du ved jeg ikke lyver, så jeg sagde som sandt er, »omkring 3-4 gange om ugen i seks år«.To velklædte kannibaler gik ind på et ældre værtshus og satte sig ved siden af en klovn, der sad og lallede på en bænk. Pludselig stak den ene kannibal sin store jagtkniv gennem klovnens hjerte.

Derefter skar han den døde klovn i stykker. Et par store lunser rakte han sin makker, og de begyndte at spise. Men pludselig så den anden kannibal på sin gavmilde ven med ordene:

- Vent lige lidt, synes du også, det smager lidt sjovt?Hvad får man, når man parrer en jægersoldat og en kommunalarbejder?

En dræbersnegl.Hørt i venteværelset:

Mand: Jeg vil gerne se doktoren.

Klinikassistent: Vi har tid i næste uge.

Mand: Jamen, der kan jeg jo være død.

Klinikassistent: Så sørg lige for, at der er nogen, der ringer og aflyser.Han kommer tidligere end beregnet hjem fra endnu en forretningsrejse og da han går ind i sit soveværelse, finder han sin kone nøgen i sengen. Han går hen til hende, men da støder hans fødder på et par herresko.

- Og hvor kommer de så fra? vil han vide.

Hans kone kan ikke sige et ord, men efter en tid lyder der en spag mandsstemme fra gulvet under sengen:

- Italien.Skt Peter åbnede Perleporten, som han plejede, og ind strøg en mand.

- Og du er? sagde Skt Peter, for at få ham ned i tempo og i tale.

- Mig, jeg er Johannes Larsen fra Ringkøbing.

- Hvad er din beskæftigelse?

- jeg er arbejdsløs pølsemand.

- Arbejdsløs pølsemand, noterede Skt Peter.

- Og har du gjort dig fortjent til at komme i Himlen, min søn?

- Ja det har jeg faktisk. Jeg har hjulpet en gammel dame op, efter at hun var blevet overfaldet af en flok banditter. Jeg trak deres bandeleder af motorcyklen og smadrede ham sådan nogle i sylten og sparkede ham der, hvor det gør allermest ondt, sagde Johannes Larsen og så spørgende op mod Skt. Peter, der stod og bladrede i sin bog.

- Det kan jeg ikke lige finde en rapport om, hvornår sagde du, at det var? ville Skt. Peter vide.

- For cirka fem minutter siden, svarede Johannes Larsen.