Manglende afhøringer og slettede overvågningsvideoer – her får politiet kritik i Emilie Meng-sagen

I en ny dokumentar om det uopklarede drab på 17-årige Emilie Meng får politiet kritik for mangelfuld efterforskning. Det er langtfra første gang. Få overblikket her.

Meng
Mere end tre år efter Emilie Mengs forsvinden er gerningsmanden fortsat på fri fod. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

De første 48 timer i en politiefterforskning betegnes normalt som afgørende, da spor med tiden bliver kolde og vidners hukommelse svigtende.

I den indledende fase efter Emilie Mengs forsvinden i sommeren 2016 arbejdede politiet med en teori om, at den 17-årige gymnasiepige var løbet hjemmefra. Næsten et halvt år senere, juleaftensdag 2016, blev Emilie Meng fundet død i en sø ved Borup omkring 60 kilometer fra Korsør. Efterfølgende har politiet erkendt, at det var en fejlvurdering at betragte sagen som en eftersøgningssag.

Sagen er fortsat uopklaret. Om gerningsmanden kunne være fundet, hvis politiet havde handlet anderledes i de første dage, måneder og år, er uvist. Men i dag står det klart, at politiet – senest i en ny DR-dokumentar – flere gange har fået skarp kritik for en lang række forhold i efterforskningen af den opsigtsvækkende drabssag. Her er et overblik over kritikpunkterne.

Betragtede sagen som en efterlysning

Søndag den 10. juli 2016 tidligt om morgenen forlod Emilie Meng sine venner ved stationen i deres hjemby Korsør, fordi hun ville gå alene hjem efter deres bytur. Herefter forsvandt hun sporløst.

Dagen efter fortalte politiet, at man havde en teori om, at Emilie Meng var stukket af hjemmefra.

»Vores tese netop nu er, at vi tror, hun er i live. For et par måneder siden stak hun af til København på grund af kærestesorger. Det kan være det samme, det handler om nu. Hendes kæreste har – fra hvad vi ved fra hendes veninder – netop forladt hende,« sagde indsatsleder Flemming Jensen til B.T. 11. juli 2016.

Efterfølgende har flere kilder, der kendte Emilie Meng, fortalt til B.T., at Emilie Meng ikke tidligere var stukket af.

I de første dage udtalte politiet ligeledes, at »det lader til, at hun ser sine beskeder. Hendes profilbillede viser sig ved de beskeder, som folk sender hende, og det må betyde, at hun er aktiv på en eller anden måde«. Senere præciserede politiet, at der var tale om »et rygte«.

Senere har Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, udtalt, at indledningsvis har der været en kaosfase, fordi man skulle finde sine ben at stå på, i forhold til hvilken type sag det var«.

Advokat: Politi var ferieramt

Mai-Britt Storm Thygesen, Meng-familiens advokat, har tidligere fortalt B.T., at politiet var ferieramt i dagene omkring Emilie Mengs forsvinden.

»Vi har fået nogle forklaringer om, at man helt indledningsvis var ramt af sommerferie nede i politikredsen. Der var ikke alle de ressourcer, der skulle være, og der var også et forholdsvist skiftende mandskab i forhold til, hvem der stod og havde førerhatten på. Det har både familien og jeg oplevet som et problem i forhold til de ting, der blev gjort og ikke gjort på det tidspunkt,« sagde advokaten.

Vidner blev afhørt sent

Flere medier har beskrevet, at mulige vidner i sagen er blevet afhørt sent i forløbet.

I august i år kunne TV 2 fortælle om Mick Keller, der var i nærheden af Korsør Station, da Emilie Meng forsvandt. Han forklarede, at han ringede til politiet, da han hørte om Emilie Mengs forsvinden. Politiet indkaldte ham aldrig til en afhøring, forklarede han. Efter at TV 2 henvendte sig til politiet – tre år efter Emilie Mengs forsvinden – afhørte politiet manden.

Taxachaufføren, som kørte Emilie Mengs venner hjem efter byturen, blev først afhørt tre måneder efter, at Emilie Meng forsvandt, har Ekstra Bladet beskrevet.

Og en mand, som havde sat den hvide kassevogn, politiet efterlyste i forbindelse med sagen, blev også først afhørt relativt sent i sagen.

»Jeg talte med en kvindelig betjent. Hun sagde, at det havde de ikke ressourcer til. Det undrede mig, eftersom politiet sagde, at man skulle henvende sig med selv de mindste oplysninger,« fortalte Erling Jensen til B.T. om sin henvendelse.

Politiet udtalte om henvendelsen, at »en lang række af de henvendelser, vi fik tidligere i forløbet, vil vi nu tjekke op på igen, og det her er en af de henvendelser«.

Manglende overvågningsmateriale

Optagelser fra overvågningskameraer kan være vigtigt bevismateriale, men optagelserne må normalt ikke gemmes mere end 30 dage.

I DR-dokumentaren »Emilie Meng – en efterforskning går galt« bliver det blandt andet afdækket, at politiet forsøgte at indhente overvågningsbilleder fra et hus i området. Men politiet var for sent ude. Optagelserne var slettet. Det kommer også frem i dokumentaren, at politiet ikke indhentede billeder fra en virksomheds overvågningskamera, som peger ud mod motorvejen mod Borup – byen, hvor Emilie Meng senere blev fundet død juleaftensdag 2016.

»Der er rigtig meget vrede. Selvfølgelig først og fremmest mod ham, der har gjort det her og ødelagt Emilies liv og vores liv. Selvfølgelig sekundært politiet, fordi de i den grad har sløset med det her. Gerningsmanden kunne måske være fundet i dag, hvis de havde gjort deres arbejde ordentligt,« siger Emilie Mengs mor, Helen Meng, i dokumentaren.

Mangelfulde teleoplysninger

I efterforskningen af drabet på Emilie Meng har politiet indhentet store mængder teleoplysninger om de mobiltelefoner, som var aktive i området omkring Korsør den nat, hun forsvandt.

Senere er det kommet frem, at et »stort antal« teleoplysninger ifølge Meng-familiens advokat var mangelfulde i sagen.

»En drabsefterforskning bliver dårligere og dårligere for hvert minut, der går. Sporene bliver sløret, vidner kan ikke huske forløbet så tydeligt, og nu er der fejl i det overblik, som politiet brugte til at begynde med. Det er frygteligt, fordi vi ikke ved, om vi mangler en SMS fra gerningsmanden,« sagde Meng-familiens advokat, Mai-Brit Storm Thygesen, til Berlingske i juni.

Efterforskningen af drabet på Emilie Meng har været medvirkende til, at den verserende skandale om politiets mangelfulde brug af teleoplysninger i det hele taget begyndte at rulle, som Politiken har beskrevet.

Politiet: Vi fejlvurderede sagen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsendte en pressemeddelelse om sagen mandag aften. Her lød det, at Meng-sagen blev vurderet som eftersøgningssag og ikke en drabssag.

»Det er rigtigt, at politiet – på baggrund af de dengang foreliggende oplysninger – i den helt indledende fase vurderede, at sagen drejede sig om en eftersøgningssag. Det medførte, at visse efterforskningsskridt ikke blev taget i opstartsfasen, hvilket ville være sket, hvis vi havde vurderet sagen anderledes,« lyder det i pressemeddelelsen.

Politiet slår også fast, at »der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager Emilie Meng-sagen meget alvorligt«.