Mangetunget kamæleon eller demokratisk rollemodel?

Borgerrepræsentationen valgte torsdag at afbryde samarbejdet med Det Islamiske Trossamfund. Kritikere mener, at trossamfundet taler med to tunger og huser ekstremistiske prædikanter. Islam-eksperter mener, at de netop har dét demokratiske sindelag, der er vejen frem og dæmmer op for radikalisering.

»Moskeen skal signalere, at både det islamiske og det nordiske er en del af vores identitet. Vi vil vise, at vi allerede er en del af det danske samfund,« siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund om Henning Larsen-tegningerne til trossamfundets planlagte nye moske. Illustration: Henning Larsen Architects Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er mange meninger om Det Islamiske Trossamfund, hvis røde bygninger på Dorotheavej i Københavns Nordvestkvarter igen er blevet omdrejningspunkt for heftig debat.

Kritikere beskylder trossamfundet for at tale med to tunger og bag de tolerante ord lægge hus til rabiate imamer. Islam-­eksperter derimod udlægger dem som en demokratisk organisation, fyldt af dygtige studerende og kandidater, der kan af­radikalisere unge.

Men hvem er trossamfundet, der under Muhammed-krisen sendte en væbner til Mellemøsten med kompromitterende tegninger, i dag?

Rapporter om, at foreningen har huset kontroversielle prædikanter, fik torsdag Københavns Borgerrepræsentation til at udelukke foreningen fra at samarbejde med kommunen. Forslaget var stillet af Social­demokraterne, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Samarbejdet skulle dæmme op for radikalisering som en del af kommunens indsats. Dansk Folkeparti prøver ligeledes at spænde ben for den moské, som trossamfundet har fået tilladelse til at opføre med tegninger af Henning Larsen Architects.

Islam-eksperter vurderer imidlertid, at Det Islamiske Trossamfund netop har det demokratiske sindelag, borgerrepræsentationen giver som grund til at afbryde samarbejdet.

Gå ud og stem

Disse islam-eksperter ser det som Det Islamiske Trossamfunds essens, at det op­fordrer unge til at gå ud og stemme. Ergo, at tros­samfundet netop har fundet en vej til at forene demokrati og islam. Organisationer som Hizb-ut Tahrir og Kaldet til Islam prøver omvendt at vende unge mennesker imod det danske demokrati, fordi de mener, at det kun er Allah – Gud – der kan lovgive.

»Det Islamiske Trossamfund kan kategoriseres som reformistiske salafister. De går ind for demokratiske valg. Islamisk Tros­samfund har fundet en dansk udlægning, hvor de opfordrer unge til at stemme. De ser det som et muslimsk ansvar at være en del af det danske samfund. Mange af deres medlemmer er under uddannelse, og mange af dem er højtuddannede,« siger Fatih Alev, imam ved Dansk Islamisk Center.

På tværs af skel

Flere forskere fremhæver, at Islamisk Trossamfund tiltrækker muslimer på tværs af etnicitet og skel. Kasper Mathiesen, islam-forsker ved Aarhus Universitet, siger:

»Islamisk trossamfund har i løbet af de seneste ti år udviklet sig til at være et sted, hvor man gør en dyd ud af, at der skal være en tolerant og rummelig attitude. De fleste københavnske muslimer lægger fra tid til anden vejen forbi moskeen.«

Trossamfundet har ifølge eksperter mandskab, netværk og økonomi til at afholde de største og mest samlende events. Moskeen huser ofte 500-600 mennesker under fredagsbønnen og har en bred kontakt­flade.

»De er i kontakt med vidt forskellige muslimske miljøer, herunder flere end andre mainstream-moskeer, miljøer hvor voldelig ekstremisme og radikalisering kan udvikle sig,« siger Kasper Mathiesen og fortsætter:

»Under seneste folketingsvalg opfordrede Det Islamiske Trossamfund både i fredagsprædikener, i taler, på deres hjemmeside og i undervisningen alle muslimske borgere til at deltage i valget og bidrage aktivt til det demokratiske civilsamfund. At visse politikere nu klandrer trossamfundet for at være udemokratisk, er simpelthen forkert.«

Rabiate imamer

Den udlægning er der dog ikke enighed om. Ahmad Mahmoud, der netop har udgivet bogen »Sort Land«, tager i en kommentar i Berlingske i dag afstand fra Islamisk Trossamfund.

»Københavns Kommunes planer om at opsige samarbejdet med Islamisk Tros­samfund er fuldt forståelig – det er faktisk på høje tid,« skriver Ahmad Mahmoud og fortsætter:

»Mange af de imamer, som jeg har mødt på min vej, har fodret deres tilhørere med historier og formaninger, som får folk til at lukke sig endnu mere om sig selv frem for at føle sig som en del af det danske samfund.«

Naser Khader (K) er enig. Han mener, at trossamfundet siger ét og gør noget andet:

»Problemerne ligger især mellem bønnerne, for eksempel under rådgivning og ungdomsaktivisme. Under bønnen er centret meget opmærksomt på ikke at gå over stregen,« siger Naser Khader.

Til den kritik svarer Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund:

»Det vigtige for os er, at unge mennesker tager en uddannelse og holder sig fra kriminalitet. Nogle unge oplever en identitetskrise. Vi viser dem, at de kan blive en succeshistorie ved at sige: Tro på jer selv, praktiser religion og tag en uddannelse. Vi viser dem, at der ikke er nogen modsætning mellem at være muslim og en del af det danske demokrati.«

En svaghed for Islamisk Trossamfund er imidlertid for nogle at se, at de går for langt for at være tiltrækkende for unge.

»De vælger nogen gange hypede prædikanter, der er som en slags rockstjerner for at tiltrække unge,« siger en kilde tæt på trossamfundet.

Eksempler på sådanne prædikanter er Haitham al-Haddad og Bilal Philips. Begge har udtalt sig kontroversielt om jøder, homoseksualitet og utroskab, hvilket førte til Borger­repræsentationens boykot.

Talsmanden svarer

Imran Shah, hvorfor inviterer I den type prædikanter?

»Bilal Philips var inviteret af vores ungdom­sorganisation. Emnet var islamofobi, og hvordan den unge generation af muslimer kan stå konstruktivt over for den udfordring. Hvad angår Haitham al-Haddad, var han en af de første imamer i Vesten, der advarede mod Islamisk Stat og deres forkerte forståelse af Islam. Kritikerne ser bort fra, hvad vi selv mener, og insisterer på at kaste os holdninger i nakken, som vi ikke har.«

Men prædikanterne har udtalt sig meget negativt om blandt andet homoseksuelle?

»Vores invitationer til dem har handlet om alt andet end lige netop homoseksuelle. Vores opgave er at forholde os til, hvad muslimer oplever som deres største udfordringer her i landet, og om der er plads til, at vi som et folkefællesskab kan øge sammenhængs­kraften for alle slags minoriteter.«

For kritikere at se prøver I at tiltrække en fløj, som er lydhør over for korte, heftige budskaber?

»Politikerne skyder os holdninger i skoene. De ting, de kritiserer, er ikke blevet sagt inden for vores mure.«

I populistisk henseende adskiller Islamisk Trossamfund sig ikke fra gruppen af politikere i Borgerrepræsentationen, mener Niels Valdemar Vinding, adjunkt i islam-studier ved København Universitet:

»Udefra betragtet ser Islamisk Trossamfund skizofrene ud. Der er en moderat fløj og en mere konservativ gruppe. Det er utroligt usmart af dem at invitere de kontroversielle prædikanter. De gør det for at behage og tiltrække en særlig fløj. På samme måde har borgerrepræsentationens Lars Aslan Rasmussen og co. en dagsorden. Han interesserer sig jo slet ikke for, hvem Indre Mission eller andre trossamfund inviterer. Han henter sine stemmer i en islamkritisk vælgerbase.«

Niels Valdemar Vinding vurderer, at det kan gå ud over kommunens pligt til at modarbejde radikalisering, når man slår hånden af Islamisk Trossamfund.

»Borgerrepræsentationen skyller barnet ud med badevandet. Det er kommunens ansvar at modarbejde radikalisering. Det er et ansvar, de ikke lever op til, når de svækker den moderate fløj hos Islamisk Trossamfund. På den måde styrker de ekstremisterne.«