Mangel på hospicepladser i hovedstaden: Hver tredje får afslag

En stor del af døende i Region Hovedstaden får ikke opfyldt deres ønske om at dø på hospice.

»Jeg synes jo, vi har gjort noget løbende. Jeg synes sørme da, vi har været på banen. Jeg mener, at folk skal have den her mulighed, men det skal selvfølgelig være inden for de økonomiske rammer,« siger næstformand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Leila Lindén. Arkivfoto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

Der er et stort misforhold mellem, hvor mange der ønsker at dø på hospice, og hvor mange der får lov at dø på hospice. Især hvis man er bosat i hovedstadsområdet, fortæller leder af Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup Thomas Feveile.

Og han bakkes op af tallene: Cirka en tredjedel, som henvises til hospice i Region Hovedstaden, får et nej. Der er simpelthen for få pladser sammenlignet med antallet af døende i regionen, og sådan har det været gennem en årrække, skriver DR P4 København.

En dårlig afslutning

Det kan blive et dårligt sidste farvel for den gruppe af patienter og pårørende, der afvises, mener Thomas Feveile.

»Det kan give en rigtig dårlig afslutning på livet for patienter og pårørende. Når hospitalet henviser patienter til hospice, så er det, fordi patientens tilstand kræver en behandling med specielt fokus på smerter og kvalme,« siger Thomas Feveile.

Han mener, at det kan være svært at give den samme behandling ude i hjemmene, selv om de døende tilbydes hjemmehjælp.

»Der er fokus på omsorg og livskvalitet, og så er personalet på hospice specialuddannet i at kunne hjælpe personer, når de har hyppige opkastninger eller vedvarende smerter,« siger Thomas Feveile, som ud over at være leder af Sankt Lukas Stiftelsen er næstformand hos Hospice Forum Danmark.

Han har en klar idé om, hvorfor der mangler hospicesengepladser i Region Hovedstaden.

»Jeg har ikke en fornemmelse af, at det har været prioriteret i Region Hovedstaden. Der er blevet oprettet to pladser det sidste år,« siger han.

Region Hovedstaden: Vi har gjort meget

Region Hovedstaden er den region, som har færrest hospicepladser pr. indbygger, og det er næstformand i Region Hovedstadens Sundhedsudvalg Leila Lindén »rigtig ked af«, men hun køber ikke præmissen om, at regionen ikke har gjort nok for de døende, som ønsker en hospiceplads.

»Jeg synes jo, vi har gjort noget løbende. Jeg synes sørme da, vi har været på banen. Jeg mener, at folk skal have den her mulighed, men det skal selvfølgelig være inden for de økonomiske rammer,« siger Leila Lindén og understreger, at regionen inden for de seneste år blandt andet har oprettet to hospicepladser på Bornholm.

Med satspuljeaftalen blev der 2017-2020 afsat fem millioner kroner årligt til at styrke den såkaldte palliative indsats, som blandt andet indbefatter en opjustering af hospice i de områder af landet, hvor en region vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af store geografiske afstande mellem hospicepladserne.

Næstformanden for Sundhedsudvalget bekræfter, at Region Hovedstaden søgte midlerne og brugte dem på at forbedre de palliative team, der arbejder på at smerte- og kvalmelindre de døende i hjemmene.

I fremtiden vil udvalget dog se på, om det kan finde penge til flere senge på hospicerne.

»Jeg synes, at det her er vigtigt, og derfor skal vi forsøge at finde penge til det. Samtidig er der er del andre områder, som halter – eksempelvis er ventetiden for lang på behandling af brystkræft,« siger Leila Lindén.

Hospice er nyt

Det har ikke altid været muligt for patienter at dø uden for hjemmet omgivet af specialsygeplejersker. Det første hospice i Danmark blev oprettet i 1992, og siden har interessen været støt stigende. En af forklaringerne kan være, at vi hele tiden bliver bedre til at behandle sygdom, og at vi lever længere. Derfor kan det svært for regionerne at følge med efterspørgslen, forklarer professor MSO (med særlige opgaver) hos Danmarks nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Rehpa, Helle Timm til Kristeligt Dagblad.

»En anden forklaring er, at feltet har synliggjort nogle problemstillinger og på den måde udvidet målgruppen. I starten var specialiseret palliation henvendt til kræftpatienter, men mange andre har også behov,« siger hun.

I 2016 udgjorde kræftpatienter 94 procent af de patienter, som fik tilbudt en hospiceplads, viser tal fra Dansk Palliativ Database.