Mange unge mænd sigtes for narkotikakørsel: »Vi er endnu ikke nået et punkt, hvor man siger: Det skal vi holde os fra«

Antallet af sigtelser for narkotikakørsel er steget voldsomt de seneste år, mens færre kører spirituskørsel. Narkobilisterne er oftest unge mænd, der er risikovillige og ikke tænker over konsekvenserne.

Antallet af sigtelser for narkotikakørsel er steget voldsomt de seneste år, mens færre kører spirituskørsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Måske er han på vej hjem fra en hyggelig aften med vennerne. Han har røget lidt hash, men føler sig ikke påvirket af det og tror heller ikke, at nogen vil kunne se det på ham. Så den unge mand tager bilen hjem uden at tøve og uden at bekymre sig.

Det scenarie er måske ikke så urealistisk. For de seneste år er antallet af sigtelser for narkokørsel steget eksplosivt. Faktisk så meget, at der i 2019 blev sigtet 50 procent flere narkobilister end spritbilister, oplyser Rigspolitiet. I 2019 blev 9.097 bilister sigtet for narkokørsel, mens 6.057 blev sigtet for spritkørsel.

Og udviklingen fortsætter. Fra begyndelsen af 2020 og frem til nu er 7.189 blevet sigtet for narkokørsel, mens 4.231 blev sigtet for spirituskørsel.

Det hænger blandt andet sammen med, at politiet – modsat tidligere – i dag bedre kan måle, om en bilist er påvirket af narkotika med såkaldte »narkometre«, men de ser også et mønster i, hvem der kører bil, mens de er påvirkede af stoffer.

»Det er typisk unge mennesker op til de 30 år. At der er flest mænd, er nok udtryk for, at de er mere risikovillige i trafikken og generelt har et mere afslappet syn på at køre bil,« siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Samme tendens ser man hos Region Hovedstadens ANT-kurser, der er kurser for bilister, som har fået frakendt kørekortet. Et kursus, de skal fuldføre for at kunne generhverve kørekortet.

»Hovedparten har røget hash, og langt de fleste er lidt yngre. De er egentlig bekendt med lovgivningen, men vi oplever, at de har en holdning om, at »man jo ikke er rigtig påvirket af stofferne«. De føler, at de er klare i hovedet og derfor godt kan køre bil,« siger Karina Beck, som er leder af ANT-kurserne i Region Hovedstaden.

Derfor arbejder man særligt med at oplyse kursisterne om, hvilke konsekvenser det kan få, og hvordan stofferne påvirker ens tilstand, fortæller hun.

»Vi oplyser dem om, at stofferne, blandt andet amfetamin eller kokain, kan påvirke dem på måder, som har stor indflydelse på deres beslutninger undervejs, når de er påvirkede,« siger Karina Beck.

»I undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik siger unge mennesker, at de tager afstand fra narkotika. Men det er bare ikke det, vi ser. Jeg kunne godt forestille mig, at folk ikke har samme opfattelse omkring narkotika og stoffer, og at vi endnu ikke er nået til et punkt, hvor man siger: »Det skal vi holde os fra«. Måske fordi det er sværere at se, om en person er påvirket af narkotika,« siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

Skal gøres »socialt uacceptabelt«

At der er sket en holdningsændring til spirituskørsel, indikerer tallene for sigtelser fra begyndelsen af i år. I stort set alle politikredse bliver flere sigtet for narkotikakørsel end spirituskørsel. Fra 1. januar i år er 248 i Nordsjælland blevet sigtet for spirituskørsel, mens 301 blev taget for narkotikakørsel.

Også i København er tallet for spirituskørsel faldende, mens tallet for sigtelser for narkokørsel er tårnhøjt. Her blev 466 personer sigtet for spirituskørsel, mens 1.481 blev sigtet for narkotikakørsel, viser politiets opgørelse.

Omkring 40 procent af dem, der deltager i ANT-kurserne, har tidligere kørt bil, mens de var påvirket af stoffer, fortæller Karina Beck. Men der er også en mindre gruppe, som bare ikke var klar over konsekvenserne, siger hun.

»De beskriver, at de troede, det var ude af kroppen for længst. Så det handler om at informere dem om, at man ikke kan vide, hvordan det påvirker en. Vi spørger dem, hvad der skulle til, for at de ikke var landet på ANT-kurset, og der svarer rigtigt mange af dem »mere viden«,« siger Karina Beck og tilføjer, at der kan være stor forskel på, hvor længe hver enkelt person er påvirket af stoffet.

Det samme oplever Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

»Jeg tror måske, at de tænker, at det ikke er så farligt. Men det er det rent faktisk, for det er et bevidsthedspåvirkende stof, du indtager, og dermed er du ikke ved dine fulde fem og kan risikere at gøre ting, du ikke ville gøre, hvis du ikke var påvirket,« siger han.

Ifølge Christian Berthelsen er der kun en vej at gå, hvis man skal ændre udviklingen:

»Det arbejde, vi har gjort for at mindske spirituskørslen, skal vi overføre til narkokørslen. Vi ser, at det har en effekt, når vi laver mange kontroller og oplyser gennem kampagner. Vi skal have det gjort klart, at man selvfølgelig ikke sætter sig bag rattet, når man er påvirket af stoffer.«