»Mange tosprogede forældre har ikke tradition for at samarbejde med skolen«

Forældre skal møde op til forældremøder og hjælpe deres børn. Og det er skolens opgave meget tydeligt at forklare, at det er et krav. Det mener Lise Egholm, der i 18 år var skoleleder på Rådmandsgade Skole, der på et tidspunkt havde 86 procent tosprogede børn.

Bærende
Blågårds Skole er en af de skoler, der gennem de seneste uger er blevet nævnt i forbindelse med vold og trusler mod lærere og elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Drop de bløde vendinger og høflige anmodninger. Når forældre med anden etnisk baggrund møder den danske folkeskole, skal de fra første dag vide, at de skal møde op til forældremøderne, at de så vidt muligt skal hjælpe deres børn med lektierne, og at de skal høre, hvad deres børn siger. Det mener debattør og forfatter Lise Egholm, der i 18 år var skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro. En skole der en overgang havde 86 procent tosprogede børn.

De seneste uger har Berlingske kunnet fortælle om vold og skældsord på skoler i København. Og flere forældre har råbt vagt i gevær i forhold til forældre med anden etnisk baggrund, der ikke møder op til forældremøder eller ikke engagerer sig.

»Forældrene skal møde op, og så er det ligegyldigt, om de har sort, grønt eller rødt hår,« siger Lise Egholm, som stoppede som skoleleder i  2013.

Lise Egholm er debattør, forfatter og tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole. Hun har en klar holdning til, hvordan man med klare udmeldinger kan skabe mere engagement fra elevernes forældre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

»Mange af de tosprogede forældre har ikke nogen tradition for at samarbejde med skolen. Når de indskrev deres barn på Rådmandsgade skole, så sagde jeg til dem: »Nu har I skrevet under på, at I kommer de fire gange om året, vi har forældremøder«, fortæller Lise Egholm og fastslår, at det ikke nytter noget at sige, »at det er dejligt, hvis I ville komme«.

»De kan ikke vide, at de skal møde op, hvis ikke vi siger det klart og tydeligt til dem.«

Skoleledere skal tilpasse sig

Lise Egholm understreger, at det som skoleleder er vigtigt at tilpasse sig:

»Man bliver nødt til at forholde sig til den forældre- og elevgruppe, man har. Når man gør det, så kan man få et rigtig godt forhold til hinanden.«

I en kronik i Berlingske fortæller Signe Rasmussen om at være mor til et barn, der på Nørre Fælled Skole på Nørrebro har oplevet at blive slået, spyttet og sparket på. På Blågårds Skole på Nørrebro har der været lignende problemer, og en far til et barn på Guldberg Skolen på Nørrebro har skrevet et debatindlæg om »indvandrerforældrene, der ikke deltager i fællesskabet og dermed svigter deres børn«. Debattøren skriver blandt andet, at han oplever, at de børn, der skaber flest problemer på skolen, kommer fra familier, der slet ikke engagerer sig i ders børns skolegang.

Lise Egholm

»De kan ikke vide, at de skal møde op, hvis ikke vi siger det klart og tydeligt til dem.«


»En ting er, at ledelsen skal melde totalt klart ud. Men der skal også være repressalier over for de børn, der laver de ting. I grelle tilfælde må man hjemsende dem i nogle dage eller bortvise dem,« siger Lise Egholm, der i nogle tilfælde har måttet bytte rundt på børn for at stoppe dårlig opførsel.

»Jeg har nogle gange gjort det, at hvis jeg havde en helt umulig dreng, så ringede jeg til naboskolen, og så byttede vi af og til nogle børn. Det havde en virkelig god virkning. Men man skal gøre det ordentligt og sige pænt farvel og goddag. Og så skal man forklare barnet, at nu har han en chance for at blive en pæn dreng. Og så blev de det,« fortæller Lise Egholm, der understreger, at det hele handler om at skabe gode rammer for børnene.

»Børnene er vores guld. Men der skal stilles krav til dem. Det vokser de af.«