Mange ser forældre som alt for slappe

Én ud af fire danskere mener, at forældre er for blødsødne, når det gælder opdragelse af deres børn. Men børn i dag er slet ikke modtagelige over for straf og skældud.

For at undgå konflikter beslutter Camilla Adeler-Bjarnø allerede før, hun henter sønnen Melvin i fritids-hjemmet, hvor længe han må lege videre, hvis han er i gang med et spil og ikke vil med hjem. »Så laver vi en aftale inden for den tid, jeg har sat af. Så er det mig, der bestemmer, men han føler sig hørt, og så vil han gerne med. Så kan det være, at jeg pakker hans ting imens,« siger Camilla Adeler-Bjarnø. Fold sammen
Læs mere