Mange kvindelige efterkommere falder ud af arbejdsmarkedet i 20erne

Debattører peger på 24-års-reglen som en forklaring på, at de bliver overhalet af deres danske medsøstre i uddannelses-systemet.

Bertel Haarder gæstetaler om Etnisk ungdom og fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENT MIDSTRUP

Generelt klarer ikke-vestlige kvindelige efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, sig langt bedre end tidligere både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Men særlig på ét tidspunkt i livet adskiller de sig fra deres danske medsøstre.

Det fremgår af Danmarks Statistisks rapport »Indvandrere i Danmark 2016«. Heraf fremgår det, at antallet af kvindelige efterkommere, som ikke har job eller er under uddannelse, stiger markant når de når i midten af 20erne.

Hvor 23 pct. af de 23-årige kvinder med efterkommerbaggrund ikke er i arbejde eller uddannelse, så gælder det hele 32 pct. af de 30-årige. Til sammenligning ligger tallet for både etnisk danske kvinder og mænd, der ikke er i arbejde eller uddannelse, relativt stabilt omkring 15 pct. i alderen 20 til 30 år.

Også i uddannelsessystemet kan man se et lignende mønster. I rapporten påpeger Danmarks Statistik, at antallet af færdiguddannede med dansk og efterkommerbaggrund følges ad indtil de aldersmæssigt er i midten af 20erne, hvorpå det ændrer sig: »Fra omkring 25-års alderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet for kvinder af dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikke-vestlige efterkommere«.

Andelen af kvinder med efterkommerbaggrund, der har været under uddannelse først i 20erne har i en årrække været på niveau med de etnisk danske kvinder. Men af de 30-årige kvindelige efterkommere er der 12 pct. færre, som har færdiggjort en uddannelse.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, mener, at forskellen, der opstår midt i 20erne, bl.a. skyldes 24-års-reglen, som forhindrer kvinder under den alder i at blive familiesammenført med ægtefæller fra udlandet.

»Jeg mener, at en stor del af forklaringen skal findes i 24-års-reglen, som giver pigerne ro til at uddanne sig, til de når den alder. Lige så snart ,de skal giftes og have børn, så går det ud over uddannelsen,« siger han til Berlingske.

Det tidligere SF-folketingsmedlem og nu debattør samt forkvinde for foreningen Brobyggerne Özlem Cekic giver Naser Khader ret i, at en del af forklaringen kan findes i 24-års-reglen.

»Hvis man kan sige noget positivt om den regel, er det at den har givet kvinderne ro til at tage sig en uddannelse. Selv om den på andre punkter er diskriminerende, har den i forhold til uddannelse haft en positiv effekt.«