Mange Irak-soldater psykisk medtaget

I de forløbne tre dage er det sidste hold hjemvendte danske soldater fra Irak blevet checket af læger og psykologer, og de viser sig at have flere eftervirkninger end nogen af de foregående.

Uanset om de hjemvendte Irak-soldater føler sig veltilpasse eller ej, skal de til en psykologsamtale - ligesom de bliver undersøgt af en læge og får taget blodprøver samt afføringsprøver. Her venter tre soldater fra Jydske Dragonregiment i Holstebro på en kort, individuel snak med en militærpsykolog, før de helt afmønstrer og tager hver til sit. Godt hver tredje soldat fortsætter i forsvaret, mens resten skal ud i det civile liv. Foto: Tao Lytzen Fold sammen
Læs mere

De sidste danske soldater er ude af Irak, men Irak er langtfra ude af dem. Tværtimod er soldaterne på Hold 9, der vendte hjem til Danmark for et par uger siden, betydelig mere psykisk medtagne end nogen af deres forgængere.

Det er den foreløbige konklusion, efter at soldaterne nu i tre dage har været samlet på kasernerne i Vordingborg, Aalborg og Holstebro til et foreløbigt check.

»Det er tydeligt for os, at der er noget specielt ved dette hold,« siger socialrådgiver Linda Lanther, der beskæftiger sig med de hjemvendte soldater. Hun er ansat af Forsvarsakademiets fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik og har været med til at modtage de soldater, der de seneste fire år er vendte tilbage fra Irak.

»I gennemsnit har ni procent af Irak-soldaterne oplevet psykiske efterreaktioner, men denne gang gætter jeg på, at det er 15 procent,« siger hun og tilføjer, at de 15 procent vil dække over mange grader af reaktioner fra noget, der kan klares ved et par samtaler med en psykolog til de alvorligere tilstande, der i yderste fald kan være invaliderende på livstid.

Svært at komme hjem
Ifølge Linda Lanther er det især de mange raketangreb på den danske lejr, der har lagret sig i soldaternes hoveder.

»Nogle har fået kampstress. Man kan vænne sig til, at det hele tiden buldrer løs, men man kan ikke løbe fra tanken om, at »det var godt nok tæt på«, hvilket det har været mange gange, og »tænk nu, hvis ,« siger hun og tilføjer, at flere af soldaterne allerede kan berette om, hvordan høje lyde kan give dem et kraftigt sug i maven selv om de er tilbage i Danmark og ved, at lydene ikke er farlige.

»De kan også tage sig selv i at køre bil midt ude på vejen, selv om de godt ved, de ikke støder på vejbomber her i Danmark. Når de går en tur i gågaden, kikker de op på tagene efter snigskytter, og når de kommer ind i et lokale, kontrollerer de flugtvejene,« siger Linda Lanther.

Alle soldater skal regne med, at det tager omkring tre uger at »lande mentalt« efter sådan en udstationering i Irak, og hvis de derefter stadig har symptomerne, bør de have hjælp, siger hun.

Det er 20-årige Søren Larsen fra Jydske Dragonregiment glad for. Han har netop været inde til et kvarters samtale med en militærpsykolog og er ikke i tvivl om, at psykologen er i stand til at grave ting frem, som han ikke selv observerer.

»Jeg fortalte, at jeg var med den 14. maj (den dag konstabel Henrik Nøbbe blev dræbt under ildkamp i Al Harta, red.), og at det lige kom op i mig ganske kort i går,« siger Søren Larrsen og tilføjer, at han har følt sig meget rastløs den første uge efter hjemkomsten.

»Jeg synes selv, at jeg har det godt nu, men psykologen vil kontakte mig igen om to-tre uger,« siger han.

Også 21-årige Torben Gull fra Kolding er glad for den påbudte psykologsamtale, selv om de forsamlede soldater ikke forspilder en chance for at gøre grin med den.

»Den varer fra et kvarter til en time alt efter hvor galt det står til i styrehuset,« griner en. »Hvordan haaaaar du det så, spørger de, men i virkeligheden er de ligeglade og sidder bare og taster,« siger en anden.

»Jo, vi joker med den, men alle er klar over, hvor vigtig den er,« siger Torben Gull, der indrømmer, at han nok selv havde fravalgt psykologsamtalen, hvis den havde været frivillig.

»Der er så meget andet at tænke på lige nu, og de fleste af os går jo også bare ind og siger, at vi har det fint. Men der gør psykologen meget ud af , at vi kan få det dårligt senere. Sker det for mig, vil jeg selvfølgelig vende tilbage,« siger Torben Gull.