Mange går galt i byen i jagten på fuldkorn

Mange tror, de putter sundt fuldkornsbrød i indkøbskurven, men det gør de slet ikke, siger ernæringsekspert. Han forstår godt forvirringen og opfordrer folk til at gå efter Fuldkornsmærket.

Foto: LINE THIT KLEIN

Man kan godt blive forvirret, når man står der foran hyldemeter på hyldemeter brød i alskens størrelser og faconer.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at Fødevarestyrelsen tidligere anbefalede at »spise groft«. I dag er rådet ændret, så opfordringen går på, at vi skal »vælge fuldkorn«. Faktisk anbefales det, at vi spiser 75 gram fuldkorn dagligt.

Det er lettere sagt end gjort, forklarer ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol i Kristeligt Dagblad.

Brød fyldt med eksempelvis græskarkerner eller solsikkekerner lander tit i indkøbskurven i den tro, at man så spiser groft og får godt med fuldkorn.

»På en del morgenmadsprodukter står der, at de har et højt indhold af fibre. Men det giver ingen garanti for, at der er meget fuldkorn i. Der er normalt ti procent fibre i korn, og hvis der står, at der er mere i, så skyldes det, at man har tilført det som klid, og det er ikke fuldkorn,« siger Preben Vestergaard Hansen til Kristeligt Dagblad.

Han opfordrer folk, der vil være sikre på, at det er fuldkorn, de putter i munden, til at efter produkter med Fuldkornsmærket.

Preben Vestergaard Hansen forklarer, at alt det korn, man får fra hvede, byg, havre, tørret majs, hirse og ris, er fuldkorn. Men det behøver ikke være i form af hele korn, for at man kan kalde det fuldkorn.

Kornet kan være pulveriseret som i mel - det vil stadigvæk være fuldkorn, hvis hele kornet er brugt.

Det betyder, at brødet, der umiddelbart er helt uden kerner, sagtens kan være et fuldkornsbrød og dermed sundere end et andet brød, der har et højt indhold af for eksempel græskarkerner.