Mange forældre skuffede over nye kommuner

Kun én procent af landet forældre oplever, at de nye kommuner har hævet kvaliteten i vuggestuer, børnehaver og i folkeskolen. Derimod mener hver tredje, at kvaliteten i børnepasningen og undervisningen er blevet decideret dårligere som følge af kommunalreformen. GRAFIK: Så tilfredse er vi med de nye kommuner

Kvaliteten af undervisningen i landets folkeskoler og børnepasningen i daginstitutionerne er blevet markant dårligere som følge af kommunalreformen, der til nytår har været i kraft i et år.

Det mener i hvert fald en tredjedel af de forældre, der har børn i vuggestuer, børnehaver og folkeskoler, og dermed har daglig kontakt med institutioner og skoler.

»Der er ingen tvivl om, at det seneste år har betydet ringere service på børneområdet. Når f.eks. tre kommuner er lagt sammen til én stor kommune, så er der typisk sket det, at den nye kommune har harmoniseret på et gennemsnit eller under gennemsnittet i de tre gamle kommuner, så f.eks. åbningstiderne er blevet kortere for en stor del af familierne,« siger Mette Grønvaldt, formand for Forældrenes Landsforening, der varetager forældrenes interesser i bl.a. forældrebestyrelser.

Forældrenes utilfredshed fremgår af en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende. På daginstitutionsområdet oplever 34 procent af forældrene, at kvaliteten i børnepasningen er forringet som den direkte konsekvens af kommunalreformen, mens blot én procent har mærket, at pasningen er blevet bedre.

Også forbedringer
Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, byrådsmedlem i Kolding Henrik Larsen (R), anerkender, at mange forældre sidder tilbage med en følelse af, at der er sket nedskæringer og kvaliteten er dalet. Men, mener han, det er ikke nødvendigvis et reelt billede af virkeligheden.

»Det er rigtigt, at der er sket harmoniseringer rundt omkring, og det har for nogen institutioners vedkommende betydet et lavere serviceniveau. Men andre steder har kommunesammenlægningerne rent faktisk betydet forbedringer, men det er sjældent, at det for alvor slår igennem i folks bevidsthed,« siger Henrik Larsen.

Henrik Larsen nævner f.eks. et tilfælde, hvor antallet af pædagogtimer i to af de gamle kommuner blev harmoniseret til et gennemsnit i den nye kommune. Dermed oplevede nogle forældre, at der kom flere pædagogtimer i daginstitutionerne, mens andre oplevede, at der var færre pædagoger til at passe deres børn. Men samtidig blev udgifterne til udflugter og materialer også harmoniseret, så der kom flere penge til de institutioner, der fik færre pædagogtimer, mens der kom færre penge til de vuggestuer og børnehaver, der til gengæld fik flere pædagoger.

Anledning til bekymring
Også når det gælder folkeskolen, er der mange forældre, der kæder kommunalreformen sammen med dårligere kvalitet. En tredjedel af de adspurgte forældre mener, at folkeskolen er blevet ringere som en direkte konsekvens af reformen, mens blot én procent oplever, at skolen er blevet styrket.

»Det er helt sikkert, at mange forældre reagerer, fordi timetallet mange steder er blevet reduceret. Men om det hænger sammen med kommunalreformen – eller om det er en konsekvens af kommunernes generelt pressede økonomi, det er svært at afgøre. Men jeres undersøgelse giver absolut anledning til bekymring, og vi vil holde meget nøje øje med udviklingen,« siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

På Christiansborg forventer velfærdsminister Karen Jespersen (V), at befolkningens tilfredshed med kommunalreformen vil stige i takt med, at kommunerne for alvor får gennemført de mange effektiviseringer, der lægges op til. Men den forventning deles ikke af Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.

»Der ligger ikke i sig selv de store kvalitetsforbedringer i selve reformen. Det, der er afgørende for, om borgerne får den kvalitet i bl.a. vuggestuer, børnehaver og i folkeskolen, er, om regeringen fortsat vil holde kommunerne i en økonomisk spændetrøje - eller om regeringen er villig til at indse, at den service, befolkningen helt berettiget forventer, rent faktisk også koster penge,« siger Rasmus Prehn.