Mange forældre dropper at døbe de små

Færre småbørn bliver døbt i folkekirken, og i Københavns Stift er dåbsprocenten for børn under et år helt nede på 42,5. Udviklingen forklares bl.a. med, at forældre ikke vil træffe valget om dåb på børnenes vegne.

På trods af faldende barnedåber i de nordiske lande har Danmark stadig rekorden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den traditionelle, danske barnedåb med en baby i dåbskjole, lidt vand på issen, et skrig og et par velvalgte ord fra præsten er ikke, hvad den har været.

Engang blev stort set alle danske småbørn døbt, men i dag er det i en by som København langt under halvdelen af de små børn, der modtager den kristne dåb, og på landsplan bliver der også længere og længere mellem den gammelkendte barnedåb.Således blev blot 42,5 pct. af alle børn født i Københavns Stift i 2012 døbt, inden de fyldte et år, og på landsplan var det kun 65,6 pct.

Det fremgår af et nyt svar med forskellige folkekirkelige nøgletal fra Kirkeministeriet til Folketingets kirkeudvalg om alt fra dåb til begravelser. Af svaret fremgår det også, at de tilsvarende tal i København og på landsplan i 1990, var henholdsvis 58,8 pct. og 80,6 pct.

Udviklingen bliver af Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint, beskrevet som »en udfordring«. Men hverken hun, kirkefolk eller eksperter vil gå så langt som til at bruge den til at male fanden på væggen for folkekirken.

»Spørgsmålet er, om det er et opgør med barnedåben eller dåben,« siger Karen L. Klint, der også er formand for Folketingets kirkeudvalg:»Der er flere forældre, der, også selv om de selv er kirkeligt viet, ikke lader deres børn døbe, fordi de mener, at børnene selv skal have lov at tage stilling til det, når de bliver ældre.«Af de nye tal fremgår det da også, at flere børn bliver døbt senere, således at de kan blive konfirmeret. I 2013 blev 71,4 pct. af alle unge i 7. eller 8. klasse konfirmeret, men i København var konfirmationsprocent kun 43,3.

Alvorlig udvikling for folkekirken

Kirkeforsker og lektor Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, kalder udviklingen »alvorlig« for folkekirken. Ikke mindst »hvis man sammenholder den med, at omkring ti procent af de døbte ikke bliver konfirmeret«.

»Folkekirken opfatter sig selv som folkets kirke og opfører sig som sådan, men spørgsmålet er, om folket opfatter den som sådan,« siger han.

Hans Raun Iversen tilføjer, at en stikprøveundersøgelse i CPR-registeret »tyder på, at otte procent af de mødre, der er medlem af folkekirken, ikke får deres børn døbt«.

Han er enig i, at forældres ønske om, at deres børn selv skal tage stilling til dåben, betyder, at færre bliver døbt som helt små.

»Noget andet er, at man i dag kan navngive sit barn elektronisk, hurtigt efter det er blevet født. Det betyder, at man ikke længere skal på kirkekontoret for at få det navngivet, og dermed kommer man længere væk fra kirken og dermed dåben,« siger han.

Han noterer sig også, at dåbstallet »trods 15 år med mulighed for lørdagsdåb« er blevet ved med at falde.

Mens 78,4 pct. af danskerne er medlem af folkekirken, er medlemsprocenten i Københavns Kommune i dag nede på 57,2, og med en dåbsprocent på 42,5 er Københavns Stift det stift, hvor færrest børn under et år bliver døbt. Biskop Peter Skov-Jakobsen erkender, at tallene »kunne være bedre«, men han hæfter sig ved, at konfirmationsprocenten er lidt højere end dåbsprocenten i hans stift, og at den er endnu højere på landsplan.

Han forklarer udviklingen i hovedstaden med alt fra indvandring og andre trosretninger til almindelig verdsliggørelse.

»Det er ikke noget, der får mig til at fare op under loftet og beordre nye handlingsplaner,« siger Peter Skov-Jakobsen:

»Vi er godt klar over, hvordan det forholder sig, og det er derfor, vores kirke er indrettet, som den er. Vi arbejder hele tiden på at oplyse om alt det, vi har at tilbyde. Vi henvender os uafbrudt til folk.«

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, ser de færre dåbshandlinger for de mindste som udtryk for en »individualiseret tid«, hvor »hver enkelt selv vælger«, og forældre »ikke vil vælge for deres børn«.

»Det bliver vi nødt til at forholde os til som kirke. Sådan er virkeligheden i dag,« lyder det fra biskoppen over Viborg Stift, hvor flest børn under et år, 80,2 pct., bliver døbt:»Men jeg så da hellere, at flere børn blev døbt som små. Det er en god ting, at de kommer ind i troen, at de lærer Fadervor, at de kommer i kirke en gang imellem, og at de lærer den kristne fortælling i Danmark at kende.«