Mange EU-lande vil kæmpe imod flygtningekvoter

Italien og Grækenland er i en nødsituation med de hundredtusinder af bådflygtninge, der ankommer til de to lande. EU-Kommissionen ønsker derfor i første omgang at fordele 40.000 af de to landes asylansøgere rundt om i EU.

En gummibåd med afghanske immigranter er på vej fra den græske ø Kos mellem Tyrkiet og Grækenland. Fold sammen
Læs mere
Foto: YANNIS BEHRAKIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Kritiske røster fra store lande som Frankrig og Spanien samt det meste af Central- og Østeuropa har ikke fået EU-Kommissionen til at slække på ambitionerne i sin kamp for en fælles europæisk asylpolitik.

Onsdag præsenterede EU-Kommissionen et konkret forslag om at fordele 40.000 af de asylansøgere, der ankommer til Italien og Grækenland, blandt de øvrige EU-lande over de kommende to år. Men selv om antallet er begrænset i forhold til EUs flere end 500 millioner indbyggere, og magtfulde Tyskland bakker op om Kommissionens forslag, vil modstanden være stor i mange lande. Det bliver derfor vanskeligt at skaffe det nødvendige kvalificerede flertal blandt medlemslandene.

Den franske front

Frankrig er i bund og grund fortaler for en mere solidarisk fordeling af flygtninge og asylansøgere i EU, men EU-Kommissionens udspil er foreløbigt blevet modtaget med stor skepsis i Frankrig. Det skyldes ikke mindst hjemlige hensyn. Kriterierne bag fordelingsnøglen vægter kun antallet af allerede modtagne flygtninge og asylansøgere let, og det betyder, at Frankrig skal tage en større andel, end den franske regering umiddelbart havde forestillet sig. Kommissionen foreslår, at Frankrig skal tage knap 17 procent, eller 6.750 af de 40.000. For det EU- og indvandringskritiske Front National er det en vindersag på et sølvfad, og præsident François Hollande har derfor afvist enhver form for kvoter. Frankrig kan i teorien godt acceptere de 6.750 asylansøgere i denne omgang, men problemet er, at Kommissionen lægger op til et permanent system for fordeling af asylansøgere i nødsituationer, og ingen ved, hvor mange Frankrig så skal tage i fremtiden.

Spansk enegang

Spanien er det land, som umiddelbart kan se frem til den største stigning i antallet af asylansøgere, hvis der kommer en fast fordelingsnøgle. Alene af de 40.000 vil Spanien skulle tage ca. 4.300, og hele Spanien havde blot 5.600 asylansøgere sidste år. Officielt klager Spanien over, at arbejdsløshedsprocenten vægter for lidt i fordelingsnøglen, men det handler om mere end det. Spanien var for ikke så mange år siden landet, der modtog flest illegale indvandrere fra Afrika, men den udvikling er bremset med en benhård grænsekontrol og aftaler med de nordafrikanske lande, der hindrer mange i at nå til Spanien. En fælles europæisk asylpolitik vil kræve fælles standarder, og det kan true de spanske aftaler.

Centraleuropæisk nej

En gruppe af centraleuropæiske lande med Polen, Slovakiet og Ungarn i spidsen har foreløbigt været ret klare i afvisningen af en fordeling af flygtninge og asylansøgere i EU. Landene tager relativt få flygtninge og asylansøgere, og det begrunder de først og fremmest deres økonomiske formåen det. Ungarn er et særtilfælde på flere måder. Landet har både sidste år og i år haft mange asylansøgere fra Kosovo, som let kan komme igennem Serbien og ind i Ungarn. Det har bragt Ungarn højt op på listen over lande, der modtager mange asylansøgere. Alt for mange, hvis man spørger Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Han har udtalt sig i skarpe vendinger imod immigration til landet, og Ungarn vil derfor kæmpe indædt imod Kommissionens forslag.

Baltisk bekymring for russiske mindretal

De baltiske lande tager uhyre få asylansøgere i øjeblikket, men har derudover deres helt egne grunde til at stille sig kritiske. De har rigeligt at gøre med de store russiske mindretal i landene, mener de. I Estland og Letland tæller de russiske mindretal så meget som en fjerdedel af befolkningen. De baltiske lande ønsker derfor, at de russiske mindretal tæller med i vurderingen af den indsats, som landene allerede har ydet. Det kommer næppe til at ske, da en sådan fortolkning vil åbne for et utal af korrektioner for mindretal rundt om i EU-landene. Men så meget desto sværere bliver det for Kommissionen at få baltisk opbakning.

Behersket italiensk og græsk jubel

I Italien og Grækenland, som EU-Kommissionen forsøger at hjælpe med forslaget, er begejstringen heller ikke udelt. De 40.000 asylansøgere, som skal fordeles til andre lande, svarer kun til ca. 40 procent af de asylansøgere, som kom til de to lande alene i 2014, og har et klart behov for asyl. Broderparten skal de altså selv håndtere, og det vil forslaget blåstemple. Samtidig kræver såvel de andre EU-lande som Kommissionen, at Italien og Grækenland får styr på registreringen med fingeraftryk af alle bådflygtninge, der kommer til landene, i modsætning til i dag hvor mange rejser uregistreret videre til andre EU-lande. Da registreringen gør landene til første asylland, vil antallet af asylansøgere stige i de to lande, og det er derfor uklart, hvor meget Kommissionens forslag reelt vil lette byrden for de to lande.

 

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for en fælles asylpolitik i EU, og de EU-positive partier har lovet at fastholde Danmark uden for på asylområdet, hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning ved den kommende folkeafstemning. Storbritannien og Irland har netop sådan en tilvalgsordning og har klart indikeret, at de vil vælge at stå udenfor.