Mange ældre indlægges unødigt i hovedstaden

Skrøbelige ældre i hovedstadskommunerne oplever langt flere forebyggelige indlæggelser end ældre i Jylland, viser ny opgørelse. Ishøj har den aboslutte bundplacering. Det skyldes mange kronisk syge og mangel på læger, siger kommunen.

Kurven er knækket i positiv retning for antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre. De er dog langt hyppigere i hovedstadsområdet end i Jylland. Arkivfoto: Morten Stricker Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går fremad. Men problemet er stadig stort, og især i kommuner i hovedstadsområdet indlægges et meget stort antal ældre på hospitalerne på grund af væskemangel, forstoppelse og andre lidelser, som burde være håndteret på plejehjemmene eller i hjemmeplejen ude i kommunerne.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Sundhedsministeriet over de såkaldte forebyggelige indlæggelser af ældre, som ifølge definitionen kunne være forhindret, »hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt«.

Sidste år var der 62.536 af den type indlæggelser. Det er et fald på 2.500 i forhold til året før, og den samlede andel af indlæggelser pr. 1.000 ældre er ligeledes faldet fra 65 til 62. Dermed er kurven knækket, og det er glædeligt, vurderer sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der dog også gerne ser, at forbedringstempoet sættes i vejret.

»Det er i alles interesse, at vi undgår, at ældre havner i en hospitalsseng. Og derfor må den positive udvikling med at få reduceret sygehusindlæggelser, der kunne have været undgået, gerne gå endnu hurtigere,« siger han.

Kastebolde indlægges igen og igen

Berlingske beskrev fornylig i en serie problemerne med patienter, som bliver kastebolde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger, herunder skrøbelige ældre der indlægges igen og igen med ofte forebyggelige lidelser, fordi samarbejdet mellem systemerne halter.

Det sker, selv om det både kan være fysisk og psykisk belastende for svage ældre at blive overflyttet til et sygehus med risiko for bl.a. at blive påført liggesår, medicinbivirkninger og infektioner under indlæggelsen.

Meget af kritikken rettes mod kommunerne, der anklages for at være for langsomme til at forbedre deres indsats på sundhedsområdet og sørge for den fornødne, kvalificerede hjælp til det stigende antal kronisk syge ældre på landets plejehjem og ude i hjemmeplejen.

Ifølge opgørelsen fra Sundhedsministeriet er der stor forskel kommunerne imellem på, hvor langt man er kommet, og hvor godt man er i stand til at forebygge de strabadserende indlæggelser.

Især kniber det i kommunerne i hovedstadsområdet, hvor der sidste år forekom 72 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på 65 år og derover. I Nord- og Midtjylland ligger tallet nede mellem 50 og 55. Den forskel er påfaldende, vurderer sundhedsministeren.

»Der vil nok altid være forskelle mellem de enkelte regioner og kommuner, men vi skal stræbe efter at gøre dem så små som muligt. Og ved at synliggøre de forskelle, der er på tværs af landet, bliver det tydeligt, hvor de enkelte regioner og kommuner kan hente inspiration til at forbedre deres indsatser, så alle borgere og patienter får den pleje og behandling, de skal have,« siger Nick Hækkerup.

Ishøj Kommune er bundprop, men har fokus på området

Sundhedsministeriet har også rangeret kommunerne efter, hvilke der klarer sig bedst og dårligst. Hér kommer Ishøj Kommune ud som bundproppen med 93 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre, mens duksene er Mariagerfjord og Skive kommuner med hver 36. Ifølge formanden for social- og sundhedsudvalget i Ishøj, Merete Amdisen (S), skyldes det dels, at kommunen har en meget høj andel af borgere med kroniske sygdomme, og dels at udbuddet af praktiserende læger og speciallæger er forholdsvis lille i kommunen. Hver tredje borger har således en læge uden for kommunen, hvilket gør det vanskeligt at få gang i et ordentligt samarbejde.

»Selvfølgelig er det utilfredsstillende, at tallet er så højt. Men vi har faktisk meget fokus på at undgå indlæggelser og har netop inviteret lægerne i kommunen til et møde om, hvordan vi kan komme i dialog og gøre samarbejdet mere smidigt,« siger hun.

I Kommunerns Landsforening glæder man sig generelt over den nedadgående tendens. Formanden for KLs social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), vurderer, at forskellene mellem kommunerne bl.a. kan hænge sammen med udbuddet af hospitaler, som er særligt stort i hovedstadsområdet, og at yderligere fremskridt kræver et tættere samarbejde med de praktiserende læger.

»Det er helt afgørende,« siger han.