En stor del af de ældre, der har svært ved at finde ud af NemID, smartphones og Google-søgninger, bekymrer sig ikke om deres manglende IT-evner.
Med leksikonet i reolen, fastnettelefonen og den rare dame nede hos Borgerservice har de jo klaret det så fint indtil nu, lyder forklaringen fra Ældre Sagen, der står bag Ældre Sagens Fremtidsstudie. I undersøgelsen var 86 procent af de ikke-IT-kyndige 80-84-årige slet ikke eller kun i mindre grad bekymrede over deres manglende evner. For de 70-74-årige gælder det 74 procent.
»Der kan godt være nogle, der ikke har fanget, at myndighederne og politikerne ønsker, at vi i stigende grad skal klare alt på internettet. I løbet af de næste to-tre år skal kontakten mellem borger og myndigheder som hovedregel ske via internettet,« siger Michael Teit Nielsen, underdirektør hos Ældre Sagen.
Ifølge Ældresagen er der omkring 390.000 danskere over 65 år, der slet ikke er på internettet, og de, mener han, vil få nogle problemer, når digitaliseringen ruller ud.
Ingen bekymring i kommunen
Københavns Kommune bekymrer sig nu ikke over tallene. De har haft stor succes med den digitale selvbetjening. På tre måneder har mellem 75 og 80 procent af de 65-årige, der har søgt folkepension, gjort det digitalt. Men direktøren for Borgerservice i Købehavns Kommune, Thomas Jakobsen, erkender, at der altid vil være en restgruppe, der ikke er digitale.
»Men dem vil der være rigelig plads til i den fysiske Borgerservice, når alle andre er gået digitalt. Vi har flere initiativer, der sikrer, at denne restgruppe kan modtage hjælp,« siger han.
Indtil videre kan man frit vælge mellem den digitale eller fysiske service. Men i slutningen af næste år vil man for eksempel kun modtage post på internettet.
»Men selv her vil der også være en mulighed for, at man aktivt kan gå ind og melde, at man ønsker posten fysisk,« siger han.
Tvang eller gulerod
Hvis flere ældre skal fristes til at bruge digitale hjælpemidler, mener Michael Teit Nielsen fra Ældre Sagen, at det er vigtigt, at den ældre ikke tvinges ud på ukendt land, men i stedet »lokkes« ved, at man fortæller, hvad de ældre kan bruge teknologien til.
»I stedet for at sige til de ældre, at de ikke kan få gjort rent, hvis de ikke anskaffer sig en robotstøvsuger, kan man som kommune sige, at vi har en robotstøvsuger, og det kunne være en god idé for dig, for så kunne du få gjort rent lidt oftere,« siger han.
Men det handler ifølge Teit Nielsen om, at de ældre ser mulighederne i den nye teknologi. På Ældresagens IT-kurser oplever man, at mange motiveres af, at de for eksempel kan lære at sende e-mail til deres barnebarn i Australien, eller at de kan få tilsendt billeder af familiens nyeste skud på stammen. Det kan også være muligheden for at finde oplysninger om en specifik interesse, for eksempel frimærker, der lokker de ældre ud i World Wide Web.
»Nogle muligheder der giver en stor værdi for dem. Det er jo de færreste, der bliver tændt af at logge ind på borger.dk for at se sin forskudsopgørelse, selv om det også er vigtigt,« siger han.
Løft brugervenligheden
Samtidig efterspørger Michael Teit Nielsen også, at den offentlige sektor sætter sig i brugernes sted og kigger lidt indad.
»De skal passe på ikke at kaste med store sten, når de selv bor i et glashus. Mange af de offentlige sider kan gøres langt mere brugervenlige, og det er nødvendigt, hvis folk skal være digitale,« siger han.
Han giver iPaden som eksempel på, hvordan en øget brugervenlighed kan trække især de ældre i en mere digital retning.
»Fordi iPaden fungerer mere intuitivt, har mange ældre valgt at springe PCen over og i stedet investeret i en iPad,« siger han.
I Københavns Kommune er man allerede opmærksom på, at brugervenligheden godt kan løftes. I løbet af foråret har man eksempelvis halveret antallet af sider på kommunens hjemmeside samt forbedret søgefunktionen. Derudover har kommunen fokus på quicksvar, så brugeren hurtigt og let kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål både på internettet, mobiltelefoner og tavlecomputere såsom iPaden.
»Det skal være lettere og nemmere at gå til,« siger Thomas Jakobsen.
Som noget helt unikt har Københavns Kommunes Borgerservice siden årsskiftet tilbudt en såkaldt kig med-løsning, hvor brugeren kan ringe ind og blive guidet i den digitale selvbetjening, mens medarbejderen fra Borgerservice kigger med på skærmen.
»Ofte er det tekniske problemer, der driller brugerne, så det kan hurtigt blive nogle lange seancer, men vi betragter det som en god investering,« siger Thomas Jakobsen.