Mandlig bilist i kritisk tilstand efter ulykke i Kolding

Torsdag eftermiddag rykkede politi ud til en ulykke ved Fynsvej i Kolding. En bilist er i kritisk tilstand.

En mandlig bilist er i kritisk tilstand efter en soloulykke i Kolding omkring klokken 17.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden er kørt til behandling på sygehuset, og da de pårørende endnu ikke er underrettet, ønsker vagtchefen ikke at komme mandens identitet nærmere.

Ulykken skete ved Fynsvej, og myndigheder arbejder lidt efter klokken 18 fortsat på stedet. Det er dog muligt at passere stedet.

/ritzau/