Færre NATO-kommandoer, færre chefposter og flere lande om at dele dem, der er.

Sådan ser situationen ud, når Danmark skal til at kæmpe med de øvrige NATO-lande om den geografiske placering og om lederposterne for de NATO-hovedkvarterer og andre institutioner, der bliver tilbage efter alliancens topmøde fredag. På forhånd er Danmark ramt af mandefald blandt generalerne. Danmark har således udsigt til at miste de to eneste tostjernede generaler og har kun fire enstjernede brigadegeneraler i NATOs kommandostruktur tilbage.

Kampen om indflydelse falder i to dele. Først skal NATOs politiske ledere skære NATOs kommandostruktur ned, og derpå skal de - færre - overlevende hovedkvarterer og agenturer fordeles geografisk mellem NATOs medlemslande, inden den store »stjernekrig« indledes.

»Stjernekrigen« er navnet på forhandlingerne om, hvilke lande der kan sætte sig på hvilke general- og admiralsposter. Jo større forsvar man har, jo flere generalstjerner har man som udgangspunkt krav på. Men med generaler følger også et krav om at stille med - og betale for - personel til de lavere stillinger i systemet. En udsendt dansk soldat ved et NATO-hovedkvarter koster alt i alt 1,3 mio. kr. årligt. Og værre endnu: Hvis prisen for en enstjernet brigadegeneralstilling er, at den pågældende nation skal bemande 30 andre stillinger, så »koster« en tostjernet generalmajor som tommelfingerregel det dobbelte. Alting har en pris, og det gælder også, hvis man vil have indflydelse i NATO.

Skal kæmpe for stillinger

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Trine Flockhart siger, at NATOs medlemmer lægger meget stor vægt på posterne i NATO. »Landene står virkelig vagt om de poster, de har opnået, og da Frankrig genindtrådte i NATOs militære struktur, endte spørgsmålet om hvilke poster, de kunne få, på spidsen,« siger hun. Frankrig tilkæmpede sig blandt andet posten som chef for NATOs hovedkvarter for transformation i Norfolk, USA.

Den nu pensionerede generalløjtnant Ole Kandborg er den danske officer, der som chef for NATOs internationale stab har nået den højeste placering i NATO. Han mener, at danske officerer på de rigtige pladser i NATO har stor betydning, fordi de opsamler information og erfaring i NATOs krisestyring og generering af tropper. »Danmark er nødt til at kæmpe for stillinger, hvor danske officerer kan samle indsigt. Ellers marginaliseres dansk forsvar,« mener Ole Kandborg.

Aktiv rolle er væsentligst

Tidligere forsvarsminister, nu politisk kommentator Hans Engell mener imidlertid ikke, at Danmark opnår mest ved at kæmpe for høje poster, hovedkvarterer eller installationer, der ikke er brug for. Som forsvarsminister var han i sin tid selv med til at indvie NATO-bunkeren ved Finderup, der nu står til lukning. Men bunkeren er kun en meget beskeden del af de investeringer i infrastruktur, depoter, pipelines og andet, som NATO-landene byggede under Den Kolde Krig og som siden er blevet overflødige.

»Danmark stiller generalsekretæren for NATO, og jeg tror, at de danske diplomater ved NATO har et overordentligt højt informationsniveau om, hvad der foregår. I dag spiller placeringen af officerer ikke den største rolle. Det afgørende er, at Danmark spiller en aktiv rolle i NATO, er klar til at rykke på internationale operationer og er klar til fleksibelt politisk samarbejde,« siger Hans Engell. Da Frankrig genindtrådte i NATOs militære del, havde den franske præsident behov for at vise, at franske officerer fik indflydelse. Også i Sydeuropa spiller prestigen ved fremtrædende poster en større rolle end nord for Alperne, mener Hans Engell.

»Som tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) sagde, så mener Danmark jo, at der er for mange laksko og for få støvler i NATO. Så ville det se mærkeligt ud, hvis vi kæmpede for at bevare en institution, som der ikke er brug for«.