Mandag flages der på halv efter terrorangrebene

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag vil statsbygninger og statsskibe landet over flage på halv efter weekendens terrorangreb i København.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

»14. og 15. februar 2015 er dage, vi aldrig glemmer. For at mindes ofrene og vise respekt for de sårede betjente har regeringen besluttet, at der mandag 16. februar 2015 skal flages på halv stang. Samtidig er det en markering af, at vi står sammen om vores demokrati, vores værdier og vores fællesskab,« siger justitsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

Hun gentager ved samme lejlighed nok en gang, at danskerne trods weekendens angreb skal stå sammen om at kæmpe for et frit og åbent samfund.

»Vi skal hver især både i dag, i morgen og fremover kæmpe for det frie og åbne samfund. Vi skal bruge vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder. Vi skal ikke lade os knægte.« lyder det fra justitsministeren.

BNB