Mand svært tilskadekommen efter fald fra fjerde sal

En mand er faldet ned fra fjerde sal. Det vides ikke, hvordan det er sket.

En mand er sent lørdag eftermiddag faldet ned fra en lejlighed på fjerde sal i Frederikshavn. Det skriver Nordjyske.

- Jeg kan ikke sige, hvordan ulykken er sket. Men der er ingen mistænkelige forhold omkring det, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix til Nordjyske.

Manden er ifølge vagtchefen svært tilskadekommen. Han er kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Nordjyllands Politi. Mandens alder kendes ikke, ligesom det ikke vides, om de pårørende er underrettet.

/ritzau/