Mand stukket ned på Vesterbrogade

Læs mere
Fold sammen

En mand er blevet stukket ned og en anden er sparket i hovedet på Vesterbro i København tidlig fredag morgen, skriver bt.dk.

Overfaldet skete over for Hard Rock Café, som ligger på hjørnet mellem Vesterbrogade og Bernstorffsgade i det indre København. Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.25.

»En mand er blevet stukket og gerningsmanden er undløbet. Offeret var ved bevidsthed, da ambulancen kom,« siger vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet kender endnu ikke offerets identitet eller motivet bag knivstikkeriet.

»Men der var en anden person som blev sparket i hovedet, så nogen er kommet op at toppes,« siger Henrik Brix.

BNB