Mand stukket i nakken på Istedgade i København

Politiet har anholdt en mand efter et knivstikkeri ved Maria Kirkeplads på Vesterbro i København.

politi - 20160620185252149_org
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand til et knivstikkeri ved Maria Kirkeplads på Istedgade i København, hvor en mand er blevet ramt af fem knivstik, heraf et i nakken. Arkivfoto. Free/Politiet Fold sammen
Læs mere

København. En mand er sidst på eftermiddagen mandag blevet stukket ned på Istedgade i København.

Manden er ramt af fem knivstik, oplyser politiet på Twitter.

Tre af stikkene ramte manden i ballen, mens de to andre ramte ryggen og nakken.

Mandens tilstand er stabil, og han er uden for livsfare.

Knivstikkeriet skete ved Maria Kirkeplads, der ligger ved Istedgade i enden ved Københavns Hovedbanegård.

Politiet fik klokken 17.44 en anmeldelse af, at seks-otte personer var involveret i et slagsmål ved pladsen.

Politiet har en patruljebil ganske tæt på stedet, og derfor lykkes det kort tid efter knivstikkeriet at få anholdt den formodede gerningsmand.

- Vi har en patrulje meget tæt på, der ser gerningsmanden stikke ofret, så vi får ham anholdt meget hurtigt, siger vagtchef Carsten Reenberg, Københavns Politi.

/ritzau/