Mand i kritisk tilstand efter brand på autoværksted

Læs mere
Fold sammen

Søndag eftermiddag udbrød der brand i et autoværksted i Vejle. To mænd var til stede på autoværkstedet, da branden opstod, og den ene blev fløjet til Rigshospitalet med alvorlige brandskader. Det skriver bt.dk.

Tidligt søndag aften oplyste vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Claus Thomsen til eb.dk, at mandens tilstand fortsat er kritisk.

»Ulykken er sket i forbindelse med håndtering af brændstof på værkstedet, og branden udviklede sig meget hurtigt,« siger vagtchefen.

Branden udviklede både store flammer og massive mængder røg.

Den anden mand, der var til stede, da branden opstod, er blevet behandlet og sendt hjem.

BNB