Mand fundet død i klipperne på Bornholm

Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Fredag morgen rykkede beredskab på Bornholm ud i stor stil til Nørrestrand i Gudhjem, hvor en livløs person var blevet fundet i klipperne.

Han er nu erklæret død, oplyser vagtchef ved Bornholms Politi Henning Siezing, ifølge Jyllands Posten.

Personen blev fragtet til Bornholms Hospital, men personens liv stod altså ikke til at redde.

Indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen bekræfter over for avisen, at talrige brandfolk og politibetjente tidligere fredag var rykket ud til stedet.

»Der er tale om en mand, som formentlig har været på løbetur og er faldet på klipperne. Visse steder er der et fald på op til fem meter,« siger indsatslederen.

Bornholms Tidende skriver, at man forsøgte at genoplive manden med førstehjælp, inden han blev hastet til hospitalet.