Mand fastklemt under bådtrailer

En 62-årig mand fra Asnæs var onsdag eftermiddag ude for et alvorligt uheld i sin have på bopælen på Nordvestsjælland.

Af endnu ukendte årsager blev manden fastklemt under sin bådtrailer, og hans tilstand er sidst på eftermiddagen kritisk.

Den 62-årige blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, oplyser vagtchef Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet er i færd med at undersøge, hvad der er gået galt ved uheldet, og en bilinspektør er blevet tilkaldt for at assistere ved efterforskningen.

BNB