Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 39-årig mand fra Middelfart er onsdag blevet varetægtsfængslet i to uger for trusler mod sin kvindelige socialrådgiver.
Manden ringede mandag til socialrådgiveren for at høre, om kommunen havde afgjort, om han kunne få mere samkvem med sine to børn. Det endte i stedet med, at den 39-årige over flere telefonsamtaler truede sin socialrådgiver på livet.
- Manden har blandt andet sagt til en kollega til socialrådgiveren: »Jeg bruger 5.000 kroner på at købe en pistol og tager ud skyder hendes familie«, fortæller Anders Ulrichsen, anklagerfuldmægtig hos Fyns Politi.
Ifølge anklagemyndigheden forklarede den 39-årige mand under grundlovsforhøret onsdag truslerne med, at han ønskede »bare at blive hørt«, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Den 39-årige mand vil gerne have kommunen at finde ham en ny bopæl uden for Middelfart. I byen bor nemlig også mandens ekskone, med hvem han har to døtre på fem og ni år.
- Manden har en igangværende sag hos Middelfart Kommune om samvær med sine to piger, og han og hans ekskone er ikke helt enige om, hvordan det skal foregå, siger Anders Ulrichsen.
Det er ikke første gang, at den 39-årige er på kant med loven. Tidligere har han fået en dom for vold, og i 2011 blev han dømt for at true en ansat i DSB, oplyser myndighederne.
Den 39-åriges telefontrusler har sat deres præg på socialkontoret i Middelfart.
- De to involverede socialrådgivere, samt de øvrige på stedet, er meget berørt af det, siger Anders Ulrichsen.