Mand blev spiddet af jernpæl gennem armhulen

En mand faldt baglæns ned på en jernpæl i Brande og måtte hjælpes fri i timelang aktion med brandvæsenet.

En mand måtte søndag reddes af brandvæsen og politi, da han blev spiddet af en jernpæl. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brande. En mand kom søndag til skade i Brande. Han faldt baglæns fra en lille skrænt gennem en hæk ned på en jernpæl, som gik igennem hans armhule og ind i kroppen.

Det fortæller Henrik Dam Sørensen, som er indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest til TV Midtvest.

Brandvæsenet måtte hjælpe med at skære pælen over, da den stak langt ned i jorden, inden manden kunne køres på hospitalet.

- Vi måtte rydde lidt af hækken og have savet pælen over, før manden kunne komme med ambulancen på sygehuset, siger Henrik Dam Sørensen til TV Midtvest.

Pælen stak omkring 70-80 centimeter ned i jorden.

Normalt ville man vente med at skære i pælen eller fjerne den, til manden var kommet til hospitalet. Men det kunne ikke lade sig gøre.

Ulykken skete i krydset mellem Blicersvej og Østeralle i Brande. Brandvæsenet fik anmeldelsen klokken 16.08 søndag.

Ifølge TV Midtvest varede aktionen en time, og manden var ved bevidsthed, imens det foregik.

Mandens nærmere tilstand er ukendt.

Ifølge BT er manden 28 år gammel og fra lokalområdet.

/ritzau/