»Man må nærmest ikke stille krav til hverken skoleelever eller studerende«

En moderne borgerlig ung skifter med lethed universitetet ud med læreruddannelsen og får beskåret sin SU uden at kny. Hun stiller op for et politisk parti og gør, hvad der bliver sagt. Mød Berlingskelæseren Henriette i Odense.

Foto: Ida Marie Odgaard. Henriette Mølgaard, 22 år, har fravalgt Syddansk Universitet til fordel for læreruddannelsen. »Jeg vil ikke stå om 30 år og fortryde, at jeg ikke gjorde forsøget,” siger hun.
Læs mere
Fold sammen

Måske er Henriette Obitsø Mølgaard fremtiden. Det vil tiden vise. Hun er i hvert fald nutiden. 22 år. Medstifter af Borgerlige Studerende (2014) som landskasserer, medlem af Danmarks hurtigst voksende ungdomsparti, Liberal Alliances Ungdom (LAU), og som sådan en del af en tendens.

Flere og flere studerende på landets universiteter ser, som hun, blåt og stemmer til højre. Og i tidens ånd, modsat det vi andre oplevede i 70’erne og 80’erne, har hun en omgangskreds med andre politiske holdninger.

Efter en time med den engagerede og velformulerede vestjyde kommer det ikke som en overraskelse, at hun også stiller op til næste byrådsvalg for LA.

Der er bare det med Henriette Obitsø Mølgaard, at hun ikke gør som hendes borgerlige forbilleder siger, hun skal. Tage én uddannelse og helst så hurtigt som muligt. Efter hun afsluttede sin bachelor i Market and Management Anthropology på Syddansk Universitet, skiftede hun universitetet ud med det, i nogles øjne, mindre prestigefyldte lærerstudie.

I sin og venindens feminint ordentlige lejlighed i udkanten af Odense forklarer gartner- og pilotdatteren, at veninderne ellers troede, de alle skulle ud og lave business efter studierne:

”Det skal vi nok komme til. Men jeg har altid haft lyst til at undervise. Uddannelsespolitik og pædagogik er utroligt spændende. Jeg vil ikke stå om 30 år og fortryde, at jeg ikke gjorde forsøget.”

Ude i fremtiden drømmer hun om at kombinere business drømmen med pædagogik ved at oprette en privatskole.

Hun kan godt følge politikerne i deres forventninger til hendes generation om tjept at få eksamensbeviserne i hus og et godt job i stedet for at ”surfe rundt i uddannelsessystemet med en masse skatteyderbetalte stipendier, betalt uddannelse og frynsegoder smidt i nakken”.

SU’en, som hun nyder godt af, har hun ingen problemer med bliver beskåret som det er regeringens plan. Hvis man ikke selv er villig til at investere nogle hundrede kroner i sit eget studie ”bør overveje, om man ikke er en anelse forkælet”, som hun siger. Hun vil rigtigt gerne tale mere om reformer af SU’en ”Men det kan gå hen og blive en længere roman, så den må vi nok hellere tage ved lejlighed.”

”Det jeg ville ønske er, at man ikke forsøgte at presse folk direkte fra gymnasiet til universitetet. At man var lidt mere loose. Det er ærgerligt, for alle undersøgelser viser, at det er dem med tre sabbatår, der komme igennem hurtigst og får de bedste resultater. Hvis jeg havde taget nogle sabbatår efter gymnasiet, så havde jeg været mere afklaret og måske besluttet mig for at være lærer til at starte med. Man ved aldrig. Men jeg er glad for, at jeg har en akademisk uddannelse med mig. Jeg ikke er synderligt imponeret over niveauet på seminaret ”

Henriette Obitsø Mølgaard gik ind i Borgerlige Studerende for at bekæmpe et, ”uddannelsespolitiske dogme”, fortæller hun.

”Man må nærmest ikke stille krav til hverken skoleelever eller studerende. Det faglige niveau falder fra Folkeskolen gennem gymnasiet til universitetet. Jeg håber også på at kunne italesætte nogle af de problemer som erhvervsuddannelserne også har med fagligheden.”

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Hun refererer Produktivitetskommisionen nedsat under Helle Thorning Schmidt, der angiveligt nåede frem til, at det er blevet lettere at få en studentereksamen og et højere snit.

Du er kun 22 år og siger allerede ”kernevelfærd” og ”vækste” helt naturligt?

”Jeg synes politik er spændende, men jeg vil ikke være karrierepolitiker. Jeg tog på universitetet og havde et halvt år uden at være medlem af LAU men meldte mig ind igen. Jeg håber, at det frivillige arbejde, jeg laver og mit studiejob hos en sommerhusudlejer og alle mine venner, der ikke er politiske, gør, at jeg ikke bliver årsag til politikerleden.”

Hvordan går det ungdommen, set med dine øjne?

”Det går godt, men mange har brug for et løft. Vi svigter mange unge, men vi skal forvente noget af folk. Når man prøver, og man lykkes med det, man ikke troede, man kunne, så kommer man ud med armene over hovedet. Når man sætter krav til nogen, forventer man, også at vedkommende kan. Det er så fedt, når nogle har forventninger til én. Undskyld mit franske, men det er fandeme den fedeste følelse, når der står nogen bag dig, som tror på, du kan.”

Hun vil gerne se sig selv som spontan, ”men det er jeg nok ikke,” erkender hun. Henriette Obitsø Mølgaard har tre skud på, hvor hendes livs spontane ”skæverter” blev slået: Da hun trods venners og families forventninger om noget andet valgte at tage et studieår i Indien. Da hun skiftede til lærerstudiet. Da hun på efterskolen protesterede mod, at en elev blev smidt ud og efterfølgende og i andres påhør, kom til at sige, at forstanderen havde hul i hovedet. Og da hun og flere andre kom for sent til morgensang og som straf skulle løbe ti kilometer. Hvilket hun gjorde uden protest.

Handler borgerlighed også om at være pligtopfyldende, være fornuftig og gøre, hvad der bliver sagt?

”Det gør det, men man skal passe på med, man ikke bliver smålig.”