»Man kan være uenig med Sennels, men man kan ikke fyre ham«

Der er ikke juridisk grundlag for at fyre Nicolai Sennels som skolepsykolog, selv om han har ytret sig stærkt kritisk om islam og muslimer generelt, fastslår en professor.

Arkivfoto. Pegida demostration med talsmanden Nicolai Sennels. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er det foreneligt at være skolepsykolog ved Københavns Kommune og talsmand for den stærkt islam-kritiske organisation Pegida?

Ja, lyder det korte svar fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emiritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der slår fast, at der ikke er juridisk grundlag for at sanktionere Nicolai Sennels for hans kontroversielle udtalelser om muslimer.

»Offentlig ansatte har en ubegrænset ytringsfrihed, og så længe de ikke ytrer sig på en måde, der overtræder lovgivningen, kan det ikke få ansættelsesmæssige konsekvenser,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

En række kolleger til Nicolai Sennels tager i et brev til Børn- og Ungeudvalget ved Københavns Kommune kraftig afstand fra skolepsykologens udtalelser. Kollegerne er særlig fortørnede over, at Nicolai Sennels i 2008 skulle have skrevet, at »når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig«.

De i alt 11 skolepsykologer sår i brevet tvivl om, hvorvidt talsmanden for Pediga kan undlade at holde sine personlige holdninger til muslimer ude af sit arbejde i Københavns Kommune.

Men tvivlen kommer Nicolai Sennels til gode, påpeger Jørgen Grønnegård Christensen.

»Hvis han ytrede sig injurierende eller overtrådte racismeparagraffen, kunne man tale om sanktioner, men så længe der ikke er eksempler på, at hans holdninger har indvirket på hans arbejde, kan man ikke straffe ham,« siger professoren og opsummerer:

»Man kan være uenig med Sennels, men man kan ikke fyre ham«.

I Københavns Borgerrepræsentation er der enighed om, at der ikke er juridisk grundlag for at gå ind i sagen politisk.

Lederen af den konservative gruppe i Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, påpeger, man reelt afskaffer ytringsfriheden, hvis man forsøger at straffe Nicolai Sennels for hans udtalelser.

»Selv om man arbejder i det offentlige og har at gøre med grupper fra forskellige dele af samfundet, så har man lov til at være kritisk over for de grupper. Folk fra venstrefløjen har også lov til ikke at kunne lide folk, der kører i bil. Vi kan ikke gå ind på den betingelse, at fordi Nicolai Sennels har en holdning til muslimer, så kan ikke arbejde i den offentlige sektor. Så har man de facto afskaffet ytringsfriheden,« siger Rasmus Jarlov.

Ayfer Baykal, gruppeformand for SF, undrer sig dog over, at Nicolai Sennels overhovedet har lyst til arbejde i Københavns Kommune.

»København er en rummelig by med plads til alle på tværs af religion, seksualitet og køn. Derfor undrer det mig, at han har lyst til at arbejde i kommunen. Han må jo synes, at arbejdet er nyttesløst,« siger hun.

Hovedpersonen selv afviser over for Berlingske, at hans holdninger skulle have betydning for hans arbejde. Han ser hele forløbet som et udtryk for, at ytringsfriheden er under pres.

»Presset på ytringsfriheden eksisterer desværre på mange arbejdspladser, hvor man risikerer at blive bagtalt, chikaneret eller frosset ud for at udtrykke ellers alment udbredte og åbenlyst velbegrundede bekymringer for islam og indvandring,« siger Nicolai Sennels.