»Man kan jo ikke se en skid«

Solformørkelsen var en skuffende fornøjelse for den store menneskeskare, der troppede op på pladsen foran Planetariet fredag formiddag.

Solformørkelsen var en skuffende fornøjelse for den store menneskeskare, der troppede op på pladsen foran planetariet fredag formiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Det lovede aldrig helt godt. Vejrudsigten havde vist det, og inderst inde vidste tilskuerskaren det nok også godt selv. I løbet af hele solformørkelsens timelange forløb fik københavnerne kun solen at se i et par sekunder ad gangen. Ellers forblev solformørkelsen gemt bag et kedeligt, gråt skytæppe.

Der var ellers optimisme at spore fra morgenstunden. Erik Jensen fra Københavns Astronomiske Forening havde taget opstilling ved Planetariet på Gl. Kongevej med tre store teleskoper. Han har oplevet utallige solformørkelser og satte sin lid til tidligere erfaringer.

»Forårsjævndøgn bringer jo normalt godt vejr med sig, så hvorfor skulle det ikke også ske i dag?« spurgte han retorisk og baksede videre med teleskoperne. Himlen var blygrå.

Var skyerne forsvundet, havde forholdene denne morgen faktisk været noget nær perfekte til at opleve en solformørkelse. Månen, som er 400 gange mindre end Solen, ville i kraft af dens korte afstand til Jorden lige præcis kunne omkranse vores glødende stjerne, hvis man var på Færøerne eller Svalbard. Og i København ville det uden tvivl have været smukt at se solen blive formørket omkring 80 % på en ellers normal fredag morgen.

Ifølge eksperter ville vi kunne have set stjernerne ved højlys dag, mens horisonten som det eneste, ville være oplyst. Måske ville fuglene endda være stoppet med at synge.

»Man er jo død inden den næste«

Det eneste, der skræmte fuglene denne formiddag, var dog den voksende folkemængde på pladsen foran planetariet. Mette Von Der Lippe Hofverberg var en af de omkring 300 tilskuere, der enten skulle møde sent eller havde taget fri fra arbejde for at opleve naturfænomenet.

»Det er jo noget man SKAL se. Man er jo død inden den næste kommer,« pointerede hun og hentyder til den næste totale solformørkelse i Danmark, som vil ramme Bornholm i 2142. Den seneste var i 1851, og man ville måske ønske, man kunne leve de næste 127 år, hvis man stod foran Planetariet denne fredag.

Her stod DR’s hold af padlevante meteorologer klar til at kommenterede begivenheden, og luften var tyk af spænding, da Jesper Theilgaard gjorde opmærksom på de første huller i skyerne.

»Frem med formørkelsesbrillerne« lød det fra højtalerne, og i ti gloriøse sekunder steg begejstringsniveauet til, hvad der skulle vise sig at være maksimum. Pressede man brillernes spejlfilm helt ind mod øjnene, kunne man ane en Pac-man figur med en lille rund mund. Kort efter forsvandt både sol, måne og stjerner bag skydækket.

»Man kan jo ikke se en skid,« udbrød fotografer, skoleelever, astronomer og arbejdsløse nærmest i kor. Den næste time var de små huller i skydækket og en indbildsk følelse af, at det blev mørkere, det eneste tilskuerne kunne glæde sig over.

»Humøret er højt … På Svalbard,« jokede Jesper Theilgaard, mens astronomen Erik Jensen forsigtigt drejede sine teleskoper 70 grader mod øst, så interesserede kunne kigge på et close up af kranerne ved Tivoli i stedet. Skuffelsen var til at spore.

Oftere end man tror

Årets solformørkelse har fyldt rigtig meget for danskerne – om ikke i bevidstheden, så i hvert fald i medierne. Lige omkring 800 artikler har de danske medier kreeret i ugen op til formørkelsen. Det står i skærende kontrast til andre danske solformørkelser. I 1999, hvor den var næsten lige så stor, blev der skrevet 105 artikler, og sammenligner man med solformørkelsen i 2011, som godt nok fandt sted mens solen stod op og blot dækkede 75 % af solskiven, var vi oppe på 110 artikler om emnet – altovervejende små notitser.

Faktum er dog, at solformørkelser sker med jævne mellemrum. Faktisk kan vi se månens skygge på Jordens overflade hver 18. måned i gennemsnit. Ønsker man at rejse efter det, kan man altså se en total solformørkelse oftere end Verdensmesterskaberne i fodbold.

Hvis man derimod ikke har lyst til at planlægge ferien efter månens bane, må man vente til år 2142, før den næste totale solformørkelse snitter Danmark – og så kommer de ellers som perler på en snor. Seks totale solformørkelser vil man kunne opleve inden for landets grænser de næste tusind år. Det korteste mellemrum er mellem år 2426 og år 2536.

Men faktisk kan det være slut med totale solformørkelser inden for en ret uoverskuelig fremtid. Månen flytter sig nemlig fra Jorden med tre centimeter om året. Derfor vil månen om ca. 600.000 millioner år være for lille til at dække for solen, hvis man ser den fra Jorden. Så husk at nå det inden.