»Man kan ikke få nok uddannelse«

På Sprogcentret i Kalundborg tager flygtninge og udlændinge undervisningsforløb, som skal øge deres chancer for at få et job. Efter et års tid med undervisningsforløb er beskæftigelsen blandt flygtninge steget.

08INDdette-150135.jpg
På sprogskolen i Kalundborg underviser Susanne Clausen i førstehjælp. Kurset er en del af et IGU-forløb, et undervisningsforløb for flygtninge og indvandrere, der skal forbedre deres chancer for at komme i job. Belal Alqotaini (th. ved bordet) og Ramzam Ali (i midten ved bordet) arbejder begge hos ISS under deres IGU-forløb. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

I et lille klasselokale i Kalundborg sidder et hold elever og lærer om kroppens anatomi. Dagens program består af et førstehjælpskursus, som skal lære eleverne, hvad man skal gøre i tilfælde af, at en person falder om. Aflåst sideleje kender de fleste danskere til, men underviseren har alligevel fået sin sag for med bl.a. at forklare, hvad milten er til for, da holdet udelukkende består af ikke-vestlige voksne.

Kurset er en del af en integrationsuddannelse – også kaldet et IGU-forløb – der har til formål at give udlændinge sproglige og erhvervsmæssige færdigheder, som skal give dem de bedste forudsætninger for efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse.

En af de virksomheder, der fra starten har været en spydspids i uddannelsesforløbet, er rengøringsvirksomheden ISS.

Belal Alqotaini på 32 år og 28-årige Ramzam Ali er to af dem, som er i IGU-forløbet hos ISS.

»Jeg arbejder på rådhuset. Det er godt at være i ISS. Jeg håber på at få et arbejde og på et tidspunkt blive chef,« siger Belal Alqotaini, der er for to år flygtede fra krigen i Syrien. Han fortæller, at arbejdet ikke er svært, men at han kæmper med at lære ordene.

Det er Ramzam Ali enig i. Han kom til Danmark i 2012, efter at været flygtet han fra militærstyret i Myanmar. I sit hjemland havde han havearbejde. Han har aldrig gået i skole og er ordblind, derfor skal han arbejde ekstra hårdt med lektierne.

»Mit land har mange problemer og meget krig. Jeg tog først til Malaysia og fik hjælp fra FN til at tage til Danmark. Jeg kan godt lide IGU, for jeg vil gerne have meget uddannelse, og det hjælper IGU og ISS mig med. Jeg håber at få hus og bil og tjene mange penge,« siger han og griner.

Arbejdsgivere ser muligheder

IGU-aftalen blev indgået under sidste års trepartsforhandlinger, og er bl.a. båret af virksomheder, som skal hjælpe eleverne med praktikforløb.

»I foråret sidste år blev vi kontaktet af 3F, der ville høre, om vi ville være med til at få uddannelsen i gang. Vi blev spurgt, fordi vi er kendt for at tage et socialt ansvar, og fordi vi har været ude at sige, at vi snart vil mangle arbejdskraft. For os er det en mulighed for at få gavn af de mange potentielle medarbejdere,« siger Rya Lene Terney, der er afdelingschef for jobudvikling i ISS.

Igennem længere tid har beskæftigelsen blandt flygtninge og ikke-vestlige indvandrere haft en slagside. Kun 49,3 pct. af ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, mens 77,7 pct. af etniske danskere er i job.

»IGUen er vigtig, for når man kommer fra Eritrea og er ufaglært, så er det altså ikke det samme som at være ufaglært i Danmark. Når man er ufaglært i Danmark, har man været på nogle kurser, og har måske også fået opkvalificering på forskellige faglige ting,« siger Rya Lene Terney.

IGU-forløbets primære formål er at aflaste jobcentrene og i stedet føre udlændingene hurtigere sammen med virksomhederne.

Uddannelsesforløbet har til en start en prøveperiode på to år, men Ramzam Ali håber på, at det fortsætter.

»Man kan ikke få nok uddannelse. Min kone bor i Bangladesh, vi blev gift sidste år, og hvis hun kom til Danmark, ville det være godt, hvis hun også tog en IGU,« siger han.