»Man kan ikke ånde i en burka«

Afghanistans eneste kvindelige helikopterpilot Latifa Nabizada er i Danmark for at fortælle om kvinders rolle i Afghanistan. Det går fremad. Men langsomt, fortæller hun.

»Hvis Taleban fangede mig, ville de dræbe mig på stedet,« konstaterede Latifa Nabizada, da hun i går ankom til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Latifa Nabizada ankommer i sin khakiflyverdragt med en rund, broderet helikopterbadge på venstre side og vingen med navneskiltet på arabisk på højre. Den lange kastaniefarvede hestehale hænger bag ud af kasketten, og selvsikkerheden lyser ud af de smilende brune øjne.

I 20 år har Latifa været en unik personlighed i det afghanske flyvevåben. Og hun er stadig den eneste kvindelige helikopterpilot i landet med lokal rang af oberst.

Som åbenlys kvindelig rollemodel i det fattige, tilbagestående og krigshærgede Afghanistan er hun inviteret til Danmark som deltager i en stor dansk-amerikansk konference om kvinders rolle i den globale sikkerhed. Konferencen finder sted i København i dag og i morgen med deltagelse af blandt andre NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister Lene Espersen og med videotale fra hendes amerikanske kollega, Hillary Clinton.

Ikke imponeret

Latifa Nabizada er taknemmelig, men ikke imponeret over konference-deltagelsen, som også vil foregå i det militære outfit.

»Jeg er jo en combatwoman,« siger hun om sig selv, griner hjerteligt og bedyrer, at hun som 40-årig er en gammel kvinde efter afghansk standard. Men også en af de mest erfarne piloter, der dagligt tumler i en stor MI-17 transporthelikopter til kampzonerne med døde og sårede og som pilot til VIP-flyvninger med de fremtrædende civile og militære ledere.

»Jeg elskede helikoptere som barn. Når jeg så den på himlen, sagde jeg altid til mine forældre, at jeg ville være pilot, når jeg blev voksen,« fortæller Latifa.

Opvokset som hun er i en læge- og officersfamilie sammen med otte søskende i Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan lå det i kortene at både Latifa og hendes søster, der senere døde i barselsseng, skulle have en uddannelse. Med tilskyndelse fra deres mor og senere opbakning fra faderen blev de begge optaget på flyvevåbenets skole og tjente som piloter under præsident Najibullas marionetregime for det sovjetiske overherredømme.

Men nemt var det ikke.

»I starten var de mandlige piloter meget imod os. De ville ikke flyve sammen med os, og de pressede på for at få os fyret. På et tidspunkt foreslog de, at vi kunne få vores løn, hvis vi bare ville blive hjemme. Det var en hård tid, og vi skændtes med den hver eneste dag,« siger Latifa.

Men hun flyttede til hovedstaden og fortsatte karrieren, indtil Taleban tog over i Kabul. Så måtte hun flygte hjem til den nordlige del af landet, hvor hun gjorde tjeneste for den frygtede krigsherre Rashid Dostum som pilot i lægehelikoptere, der fløj døde og sårede fra kampzonerne til hospitalet. Og nu tjener hun Isaf-styrkerne på lige fod med sine mandlige kolleger. Meget ofte er det VIP-flyvninger, hun står for, men hun har også fløjet i spidsen for en »showoffmission«, der skræmte lokale Taleban-oprørere på flugt.

»Da vi kom tilbage klappede de af mig og kaldte mig en helt,« smiler hun.

Latifa måtte flygte dels til Pakistan og dels til Iran under Talebans styre i Afghanistan.

»Hvis de fangede mig, ville de dræbe mig på stedet.«

For at skjule sig bar hun dengang burka, men hun hadede det.

»Man kan ikke trække vejret - og så kan man ingenting se,« fortæller hun.

Forbedring på vej

Men hun er på ingen måde fordømmende over for de afghanske kvinder, der bærer den teltlignende klædedragt.

»Ude på landet er det almindeligt, at piger og kvinder tvinges til at bære burka. Og de kan ikke bare sige nej, selv om de gerne vil. I byerne er man bedre uddannede og kender til kvinders rettigheder. Vi arbejder for at forbedre det, men det vil nok tage nogle år,« siger hun.

For seks år siden blev Latifa gift med en anden officer i hæren, og hun har nu datteren Malali på fire et halvt år. Og selv om Latifa har 20 års anciennitet og har erhvervet sig en pænt høj rang, så er kampen for kvinders rettigheder fortsat lang og sej.

»Der er jo ingen børnehaver, og jeg har ikke nogen derhjemme, der kan passe Malali. Derfor bliver jeg ofte nødt til at tage hende med i helikopteren,« fortæller hun.

Men hun er sikker på, at kvinders vilkår vil blive bedre i fremtiden.

»Vi støttes af ISAF og koalitionsstyrkerne,« siger hun - og tager i den forbindelse hatten af for de danske soldater.

»De bringer deres liv i fare i Helmand for at holde freden i Afghanistan. Det er rigtig godt, at de er der.«

Den seneste sejr på pilotfronten i Kabul er, at der er kommet tre nye kvindelige pilotelever på basen.

»Måske vil vi være 15 om fem år,« siger Latifa Nabizada - og konstaterer, at det går fremad. Langsomt, men fremad.