»Man kan godt fejle i gymnasiet uden at være dum«

Maria O. Christensens arbejdsmoral i gymnasiet afskar hende fra at få det gennemsnit, som hendes drømmeuddannelse krævede. Men et ophold i USA og muligheden for at søge ind på kvote 2 gav hende alligevel adgang til en af Danmarks mest prestigefyldte uddannelser.

Maria O. Christensen er som en af de få kommet ind på medicinstudiet i København via kvote 2. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Maria O. Christensen havde endelig fået studenterhuen på hovedet og eksamenspapirerne i hånden. Nu kunne hun blot skæve ned på tabellen i højre hjørne og ærgre sig. 7 i gennemsnit.

Ifølge sine papirer repræsenterer Maria O. Christensen den mest gennemsnitlige gymnasieelev, man kan finde. Dermed kunne hun vinke farvel til drømmen om at blive læge.

»Når jeg ser tilbage på min gymnasietid, tænker jeg: »Nøj, hvor du dummede dig. Virkelig gevaldigt«. Jeg gik kun op i ikke at dumpe. Jeg var stadigvæk i gang med at finde ud af, hvem jeg var som person, og jeg forstod ikke rigtig, hvor seriøst det var,« siger Maria O. Christensen, som i dag alligevel kan bryste sig af at være fast inventar i de lange gange på Københavns Universitets medicinstudium, fordi hun blev optaget på kvote 2.

Det gennemsnit, medicinstudiet kræver for optagelse direkte på gymnasiekarakterer, har de seneste år ligget stabilt omkring 11. 90 procent af de optagne opfylder det krav, mens de resterende ti procent bliver optaget på grundlag af andre kriterier.

Maria O. Christensen hører til de 56 ud af i alt 1.300 ansøgere, som blev optaget på kvote 2 i 2014, men der skulle gå fem år, før drømmen gik i opfyldelse.

»Det skal være løgn«

I gymnasiet spillede Maria O. Christensen tennis på eliteniveau. Ambitionen var at gå samme vej som den ét år yngre Caroline Wozniacki, lige indtil en alvorlig skade forpurrede det. Nu måtte hun nive sig i armen blot for at indse, at også drømmen om at blive tennisspiller var tabt på gulvet.

Men en lille dør stod på klem. Et amerikansk universitet tilbød hende gratis uddannelse, hvis hun ville begynde på universitetets tennishold. Det takkede hun ja til, men denne gang med målet om at koncentrere sig om en bachelor i biologi og psykologi og derefter søge ind på medicinstudiets kvote 2 i København.

»I USA kiggede de på mine karakterer og sagde, at det aldrig ville komme til at ske. Jeg var tydeligvis ikke klog nok til at blive læge. Jeg vil aldrig glemme den samtale. Det gjorde mig simpelthen så sur, og jeg tænkte, at det skulle være løgn.«

Da begyndte Maria O. Christensens transformation til ambitiøs »A-student«. Ved siden af tennisspillet arbejdede hun sig nu opad i det konkurrenceprægede amerikanske skolesystem og kom tilbage til Danmark med et snit svarende til 11.

»Det var som at lave en u-vending i forhold til min arbejdsmoral i Danmark. Jeg nægtede simpelthen at spilde fire år mere af mit liv, ligesom jeg gjorde i Danmark,« siger Maria O. Christensen, som også var forbi DTU for at tage fysik på B-niveau.

Her kulminerede de seneste fem års arbejde med et 12-tal.

»Jeg ville vise, at man godt kan fejle i gymnasiet uden at være dum. Nogle bliver senere modne end andre, og for mig tog det lidt længere tid.«

Farligt at begynde for tidligt

Med nyvunden perfektionisme brugte Maria O. Christensen tre måneder på at udarbejde sin kvote 2-ansøgning og kom ind i første forsøg. Hun er ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er at gøre sig nogle erfaringer udover gymnasiet, før man begynder på et studium.

»Jeg synes, at det er farligt, når folk starter som 18-19 årige. De er sikkert kloge nok, men er de også modne nok? Jeg tror, at der er mange, som burde komme ud og få lidt mere livserfaring væk fra mors kødgryder og rent faktisk at prøve, hvordan det er at have et voksenliv og være selvstændig.«