»Man føler sig virkelig prisgivet, når andre sidder med ens oplysninger«

Jeg vil helst ikke spekulere på, om I kunne have ødelagt mit liv, siger Jens Joel. Hvis nogen ulovligt fik fat i mine data, kunne de gøre rigtig mange mennesker ondt, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen. Læs magthavernes refleksioner om Berlingskes dataprojekt.

Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsminister fra Det Radikale Venstre og Jens Joel, folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes et ukendt politisk netværk med grene ind i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Men offentligheden får ikke indblik i, hvad netværket laver, hvad formålet med netværket oprindeligt var, eller hvem medlemmerne er.

Under Berlingskes dataprojekt #Sporet, hvor avisens gravergruppe har kulegravet uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) og folketingsmedlem Jens Joels (S) personlige data, identificerede Berlingske ud fra Jens Joels e-mails et hidtil ukendt netværk omtalt som »Aktionsgruppen« og »Nydelsesringen«. Det blev også beskrevet som Socialdemokraternes tæskehold.

Men Berlingske fandt yderligere et netværk, som var endnu mere kontroversielt. Netværket består nemlig af personer også uden for Christiansborg. Jens Joel bad indtrængende om, at netværket ikke blev nævnt. Helt ekstraordinært efterkom Berlingske ønsket, fordi vi blev overbevist om, at tredjepart, nemlig de implicerede i netværket uden for Christiansborg, kunne lide skade ved at blive omtalt.

I dag forklarer Jens Joel ønsket således:»Jeg kunne ikke udlevere de mennesker i det netværk. De har talt med mig i en fortrolig kontekst. De har chefer, som måske ikke synes, at de skal indgå i den kontekst. Og i sidste ende kunne det betyde, at jeg mistede mine samarbejdsrelationer. De folk havde ikke turdet at tale med mig igen,« siger Jens Joel.

Han mener ikke, at det, netværket samles om, er kontroversielt. Men det kan være kontroversielt for personerne uden for Christiansborg at blive forbundet med et politisk netværk. Det unavngivne netværk er på flere måder symptomatisk for konklusionerne på dataprojektet #Sporet: Data kan udløse et personligt forklaringsproblem. Data kan give andre et forklaringsproblem. Og data kan tegne et indgående, nærgående og pågående billede af en persons relationer.

Kort efter Berlingskes lancering af projektet, fik Danmark set og hørt, hvordan data kan misbruges. Ugebladet Se og Hør kom under alvorlige anklager for systematisk at have hentet kreditkortoplysninger via en kilde, så bladet var på forkant med, hvad kendte, kongelige og komikere foretog sig.

I projektet #Sporet identificerede Berlingske Jens Joels unavngivne netværk alene ud fra såkaldte metadata fra Jens Joels e-mail. Altså kun ud fra overordnede data om, hvem han skrev med hvornår. Ud fra hans e-mails emnefelter var det også muligt at danne sig et indtryk af, hvad det unavngivne netværk beskæftiger sig med.

»Man kan antage alt muligt ud fra data, og selv om jeg ikke synes, at det nødvendigvis er dækkende for, hvem jeg er som person, kan data få det til at fremstå mere videnskabeligt og hårdtslående,« siger Jens Joel.

Berlingske har indsamlet, analyseret og kortlagt Sofie Carsten Nielsen og Jens Joels private data fra 2013 og tilbage i tid. Avisen har helt undtagelsesvis fået adgang til en lang række af deres datasæt, eksempelvis 18.047 e-mails, 31.303 teledata og ca. 36.000 SMSer og iMessages. Målet har været at demonstrere omfanget af data på en enkelt person og undersøge, hvor meget man kan udlede af datamønstre.

På en særlig hjemmeside på b.dk/sporet har Berlingske visualiseret, hvem de to politikere kommunikerer mest med, hvilke netværk de indgår i og detaljerede forhold om deres dagligdag, eksempelvis præcis hvilken rute Sofie Carsten Nielsen løber i indre København, og hvor mange penge Jens Joel bruger på restaurant hver måned.

Begge politikere lægger vægt på, at projektet har været en øjenåbner for, hvor meget data kan afsløre om en person.

Jens Joel tilføjer, at det har været langt mere »hårdt og grænseoverskridende« at få kortlagt sine data, end han oprindeligt forestillede sig.

»Man føler sig virkelig prisgivet, når andre sidder med ens oplysninger og kan antage og konkludere alt muligt. Normalt er det mig, der præsenterer mine politiske budskaber, men her har I haft adgang til mine data, og så har jeg på den baggrund skullet forklare mig. Det har bragt mig i en sårbar position, som er urovækkende,« siger Jens Joel.

Det skabte således uro i de socialdemokratiske rækker, da Berlingske afdækkede den såkaldte Aktionsgruppe, hvis opgave det bl.a. er at stille Venstre i et dårligt lys. Flere S-folketingsmedlemmer afviste fuldstændigt over for Berlingske at tale om interne forhold i partiet, andre forsøgte at nedtone netværkets betydning.

»Var I blevet ved med at presse citronen, kunne I have ødelagt mine relationer til alle mulige,« erkender Jens Joel.

»Dataprojektet har skabt usikkerhed omkring mig. I de ydre cirkler har jeg fået at vide, at det er en vigtig debat, og at det er cool, at jeg har givet noget af mig selv. Men folk tæt på mig er blevet usikre. Nogle af mine venner har ligefrem spurgt, om Berlingske kunne finde på at smække dem på forsiden. Andre har spurgt, om de igen kan skrive til mig, fordi de troede, at jeg stadig var overvåget. Og så er der alle dem, der ikke siger noget. Dem der bare trækker sig. Det har ikke været rart. Jeg synes, at datadebatten er vigtig, og nu har jeg selv prøvet at mærke, hvor udstillet man kan blive af sine egne data. Jeg har lært, at data kan være ekstremt grænseoverskridende, og at data kan være ekstremt insinuerende, både privat og politisk. Det har været for hårdt,« siger Jens Joel.

Begge politikere tilbringer meget tid på Slotsholmen. Men ellers har de to politikeres persondata tegnet to forskellige liv. Jens Joel lever et singleliv, rejser meget, bruger en del penge ude på restaurant og værtshuse og ser piger. De data, der er indsamlet om Sofie Carsten Nielsen, stammer fra tiden, hvor hun var gruppeformand, og altså før hun blev minister. Hendes data fra dengang viser en hverdag, der er præget af vaner og rutiner. Hun handler de samme steder, kommunikerer med de samme – stort set kun personer fra de Radikale, især baglandet – og løber endda nøjagtigt samme rute hver gang. For hende har dataprojektet været en øjenåbner for, hvor meget hun kommunikerer med politikere og ansatte i partiet, og hvor lidt hun kommunikerer med venner og familie.»Det var næppe nogen overraskelse, at jeg bruger meget tid på mit arbejde. Men mine data har fortalt det sort på hvidt,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Det har givet mig et sundt perspektiv på, hvordan jeg prioriterer min tid. Når jeg nu bruger så meget tid på politik, er det værd at stoppe op og spørge: Er jeg rigtig glad for det? Er det det værd? Hold nu op, jeg sender mange SMSer. Det vil være sundt for mig at ringe mere til folk og tale, eller endnu bedre: mødes og tale rigtigt.«

Berlingske har analyseret ca. 14.000 SMSer og iMessages fra Sofie Carsten Nielsens mobil. Af hendes data fremgår det blandt meget mere, at hun i den undersøgte periode har udvekslet 498 SMSer med politisk leder Margrethe Vestager (R) og 979 e-mails med sekretariatschef Rasmus Grue Christensen. Hendes data fortæller også, at hun tilbagelægger sin vanlige løberute rundt om tre en halv af Søerne i København i gennemsnitstiden 36,3 minutter, og at hun har undladt at besvare 57 venneanmodninger på Facebook.

»Det, der har gjort mest indtryk, er, hvor mange data der eksisterer, og hvor præcist man kan kortlægge min færden og livsstil ud fra de data. Det er meget omfattende,« konstaterer Sofie Carsten Nielsen.

Hun er trods alt glad for, det var en stor opgave for Berlingske at indsamle hendes private data. Og hun mener fortsat, der er både fordele og ulemper ved digital tracking. Men projektet har fået hende til at tænke over sine elektroniske spor. Hun har fået flere forskellige adgangskoder og har fået sin mand til at installere et krypteringsprogram på sin computer.

»Forløbet har vist mig, at ens data involverer mange mennesker, og at mine data ikke kun viser noget om mig, men også om andre. Fik man ulovlig adgang til mine data, ville man kunne gøre rigtig mange mennesker ondt,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»I al den data, I har om mig, er der også noget indhold, som vil kunne udstille og skade andre. Inden jeg sagde ja til projektet, gjorde jeg mig ekstremt mange tanker om, hvorvidt der var noget beskidt eller ondt i mit liv, og det mente jeg ikke; jeg lever jo et meget ordinært liv. Men det er klart, at i al den kommunikation om interne forhold hos de Radikale eller i regeringen, vil man kunne klippe noget halvt i stykker, indsætte det i en bestemt kontekst og lave en grim Ekstra Bladet-historie.«

Med afsæt i Sofie Carsten Nielsens metadata kunne Berlingske beskrive, hvordan den radikale folketingsgruppe reagerede voldsomt på, at regeringen annullerede øremærket barsel til mænd. Berlingske har som udgangspunkt fokuseret på metadata, altså de overordnede datamønstre hos de to politikere om, hvem der skriver til hvem hvornår. Men hvad nu hvis Berlingske havde klippet og klistret i alt indhold fra SMS og e-mail? Vurderer Sofie Carsten Nielsen selv, at hendes data kunne have ødelagt hendes politiske karriere?

»Jeg synes, at det er svært at sige, om det havde ødelagt min karriere. Men det er helt sikkert, at det havde gjort stor skade. I al min kommunikation er der selvfølgelig røget en finke af panden om andre kolleger, og der er korrespondancer, som kan blive tolket på alle mulige måder. Hvad jeg har sagt og ment om den og den optræden, det havde været utroligt skadeligt, hvis det var kommet ud,« siger hun.

Sofie Carsten Nielsen fortæller, at adskillige danskere har reageret på hendes dataunivers. Flere, som hun ikke kender, har skrevet og kommenteret hendes indkøb eller løbeture.

»Der findes et segment i den nørdede ende, som mener, at alle data skal lægges åbent frem og være tilgængelige. De folk findes også i de Radikale, og fra disse kredse har jeg fået point for åbenhed. Flere har kaldt det modigt, men også sindssygt, og jeg hælder selv mere og mere til det sidste,« siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer, at flere af hendes partifæller har omtalt projektet som »risikabelt«.

Andre har været »tavse«, indskyder hun. Ingen sure?»Nej, det er de for kloge til,« svarer Sofie Carsten Nielsen.

»Nogle taler måske lidt mindre til mig. Det er bare en følelse. Men jeg skal have bygget noget tillid op igen. Jeg skal have forklaret folk, at jeg ikke længere bliver overvåget, og at de godt kan kommunikere med mig igen.«

Det krævede et længere forhandlingsforløb med TDC og især Folketinget overhovedet at få adgang til politikernes teledata – selv med deres samtykke. Men skandalen om Se og Hør viser, at muligheden for at misbruge data ikke kun er teoretisk.

»Egentlig ville jeg gerne have haft en bredere diskussion om vores data,« siger Sofie Carsten Nielsen:

»Nu fik vi i stedet revolveren for panden: Hvad vil I gøre ved Se og Hør? Der er helt sikkert nogle ting, vi skal have kigget på og strammet op på, men jeg har endnu ikke gjort mig klart, om projektet om mine egne data får mig til at ændre syn på vores data. Mine teledata var jo netop svære at få fat i, men samtidig har jeg set, at andres data kan blive misbrugt. Så jeg er da lidt skræmt, omvendt vil jeg ikke bruge mit liv på at være skræmt.«

Jens Joel fremhæver, at Se og Hør-skandalen udstiller, at vi skal tage datadebatten alvorligt.

»Jeg gik ind i dette projekt, fordi jeg tænkte, at det var en relevant debat. Nu viser det sig også at være en aktuel debat. Jeg tror, at den bund, som dette projekt giver, gør, at folk nu forstår omfanget af data,« siger Jens Joel.

Alligevel er han meget i tvivl om, hvorvidt det har været værd at sætte sig selv i spil.

»Jeg synes, at datadebatten er meget vigtig. Men det har nok været for grænseoverskridende. Jeg er blevet presset af mine egne data. Og det er endnu hårdere, at mine data i så høj grad involverer andre. Jeg kan mærke, at folk omkring mig føler sig inddraget, mistænkeliggjort og udstillet. Og jeg er jo faktisk medskyldig, fordi jeg sagde ja til projektet. På den måde havde det næsten været nemmere, hvis I havde været hackere, for så havde vi ikke været på samme hold,« siger Jens Joel.

Han indskyder, at datakortlægningen har ramt ham fysisk.

»Jeg har haft svært ved at koncentrere mig om andet. Jeg har ikke sovet godt, og jeg har ikke haft megen appetit. Jeg plejer hverken at have problemer med at sove eller spise,« tilføjer Jens Joel.

Generelt var Jens Joels data mere opsigtsvækkende end Sofie Carsten Nielsens, bl.a. fordi de hidtil ukendte socialdemokratiske netværk dukkede op i hans data. Intet i Jens Joels data tydede på, at han selv var bannerfører eller politisk slagsbror i disse netværk, han var oftest blot sat cc på disse e-mails. Men i politik er der som regel en grund til, at hemmelige netværk er hemmelige.

Jens Joels data viser også, at han har haft flere pigebekendtskaber, og at han flittigt bruger sin mobil til at udveksle SMSer med dem.

»Nogle har venskabeligt sagt: Nå, du keder dig da ikke. Men for mig er det jo privat, og det gider jeg sådan set ikke, at andre blander sig i. Det er jo definitionen på privat. Folk spørger, om det er pinligt? Nej, jeg står ved mit liv. Men det er ubehageligt. Jeg kan faktisk ikke forklare, hvorfor jeg gik med til at lægge mine data frem, andet end at det er en vigtig debat, og at jeg i udbredt grad stoler på jer,« siger Jens Joel.

Man kan så spørge, om en lang række kendisser med stor sandsynlighed har fået nøjagtig samme tur af Se og Hør? Eller sagt endnu mere polemisk: Om efterretningstjenester som amerikanske National Security Agency (NSA) dagligt udsætter befolkningerne for samme overvågning og dataindsamling?

»Jeg ved det ikke. Jeg kan kun sige, at det, det gør, er meget voldsomt. Jeg er blevet …«

Jens Joel går i stå. Det er han gjort flere gange under interviewet. Han sætter den ene hånd op foran ansigtet. Og tænker i flere sekunder:

»Jeg gik ind i dette med en forudsætning om at passe på tredjepart. Det har overrasket mig, hvor svært det har været, og hvordan mængden af data gør alting detaljeret og er langt, langt mere indgribende over for dem, dataene handler om, end jeg forestillede mig. Jeg ved ikke, hvad NSA gør. Men jeg ved nu, at det er stærkt grænseoverskridende, yderst privat og meget ubehageligt at få pløjet sine persondata igennem,« siger han.

Er det din opfattelse i dag, at dine data kunne have ødelagt dit liv – politisk og privat – hvis alt var blevet offentliggjort?

»Jeg vil helst ikke spekulere i det,« svarer Jens Joel.

»Jeg tænker i dag, at der altid findes noget i en telefon eller e-mail, som kan misforstås. At sidde på folks data er et meget kraftfuldt våben. Man kan insinuere alt muligt. Jeg vidste på forhånd, at jeg hverken var korrupt eller brød loven, men jeg sidder tilbage med følelsen af, at det er lige meget for, om data kan ødelægge noget. Det er min opfattelse, at der ikke er noget i mine data, der direkte kan belaste mig, men der er ingen tvivl om, at mine data kunne have påvirket min karriere. I kunne have ødelagt mange af mine relationer; det må I gerne tilføje.«