»Man er magtesløs«

Frustrerede tyveriofre vil have hjælp af de store brugthandelssites til at generobre deres ejendele, når politiet melder pas. Men brugtsalgs-siderne kan og må ikke agere ordensmagt.

Dorthe Pedersen, som ansvarlig for et cykel-initiativ til ældre, fik stjålet to af foreningen »Cykling uden alders« ladcykler. Senere fandt hun dem på Facebook. Meldingen fra politiet: intet at gøre. Det er et stigende problem, at hælervarer flyder frit rundt på Facebook, Den Blå Avis og andre steder på nettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Karina J. Larsen for et par år siden fik stjålet et par dyre silketoppe i sin butik, »Taskeriet« på Frederiksberg, gik der kun 48 timer, før hun fandt de forsvundne ejendele på Trendsales, det store nethandelssite for modetøj. Den ene top var med sikkerhed Karina J. Larsens bluse. Sælgeren havde endda gjort særligt opmærksom på den lille manglende perle, som havde fået Karina til at sætte blusen på tilbud:

»Jeg skrev til Trendsales, at det var mig, der ejede den bluse. Men der skete ingenting. Billedet og den adresseløse profil blev ved med at være der. Heller ikke politiet kunne eller ville hjælpe,« siger Karina J. Larsen.

Til sidst måtte hun slippe sagen og lade silketoppen fortsætte sin illegale færd ud i en ny ejers hænder, mens tyven gik fri:

»Men jeg var da indebrændt over det. Det var jo åbenlyst min silkebluse, der blev solgt helt uden kvaler. Men man er fuldstændig magtesløs, fordi man ikke kan få hjælp nogen steder,« siger Karina J. Larsen.

Hos Trendsales kan PR-konsulent Tobias Christensen ikke umiddelbart genfinde sagen, men oplyser, at Trendsales normalt svarer på alle henvendelser. Dog har Trendsales meget begrænsede handlemuligheder i en sag som Karinas:

»Vi kan ikke uden videre gøre noget, når vi får henvendelser fra forurettede, før vi er 100 pct. sikre på, at der er tale om den samme vare. Der kan jo også være tale om chikane. Den bedømmelse har vi ikke myndighed til at foretage,« siger Tobias Christensen.

5.000-6.000 annoncer lukkes per måned

Måske fordi politiet sjældent har ressourcer til at spore tyvekoster, oplever Trendsales et stigende antal brugere, der forventer hjælp til at generobre deres stjålne ejendele:

»Mange vil have udleveret navn og adresse på sælgeren. Men vi er underlagt persondataloven og må ikke udlevere data. Og det er jo heller ikke vores opgave at køre ud til sælger og agere politi. Men det sætter os i lidt af en klemme, fordi folk så føler, at de har fået en rigtig dårlig oplevelse hos os,« siger han.

I stedet må Trendsales henvise tilbage til politiet. Desuden forsøger de proaktivt at overvåge brugerne, så »højrisiko«-annoncer bliver gennemgået minutiøst. Nogle annoncer lukkes midlertidigt, indtil sælgeren har bekræftet sit navn og adresse med NemID.

I indeværende år har Trendsales lukket 5.000-6.000 annoncer per måned – det er 41 pct. flere end sidste år. Tallet skal dog ses i lyset af, at Trendsales-brugerne opretter en halv million annoncer om måneden.

Hos landets største brugthandelssite, dba.dk, med otte mio. handler årligt, oplyser chef for supportafdelingen, Lene Kristensen, at Den Blå Avis får »meget få« henvendelser om svindel. Til gengæld kan brugerne med et enkelt klik anmelde mistænkelige annoncer:

»På den måde hjælper brugerne os og dermed hinanden. For godt et år siden iværksatte vi desuden en målrettet indsats mod hælervarer og anden svindel. Vi forlanger nu, at annoncører i bestemte kategorier skal validere sig med NemID, før de overhovedet kan få lov at oprette en annonce. Det har medført et fald på 35 pct. i antallet af henvendelser om svindel,« siger hun.

Nethandel øger tilgængeligheden

Ifølge juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted har online-markedspladserne ikke et juridisk ansvar for indholdet i deres mange millioner annoncer. Firmaerne kan højst forventes at gå til politiet, hvis de modtager konkrete henvendelser om urent trav.

Den udbredte brugthandel på nettet har til gengæld gjort hælervarer tilgængelige for et meget større publikum:

»Som udbyder føler man sig formentlig mere anonym, når det foregår online. Man kan naturligvis godt identificeres, men det kræver, at politiet har de nødvendige ressourcer til at finde ud af, hvem der gemmer sig bag IP-adresserne. Psykologisk betyder det også noget for køberne, at de kan handle hjemme i sofaen. Det føles ikke helt så suspekt som i gamle dage, hvor man skulle ned på et tilrøget værtshus,« siger Lars Bo Langsted.

Handlen er tillige ofte risikofri. Lars Bo Langsted understreger, at man som hovedregel kun kan blive dømt for hæleri, hvis man har haft forsæt – altså hvis man har vidst eller burde have vidst, at genstanden for handlen var stjålet.