»Man burde ikke sidde seks timer i skole i 0. klasse«

Øv, skoledagene er blevet længere, frikvartererne er kortere, og man har ikke mere idræt. Lukas i 9. klasse synes mest, skolen er som før, og nogle ting er værre.

»I vil nok sige, at heldagsskolen er til vores eget bedste. At den ikke er så værst. At vi bare lige skal vænne os til den, og at det vil gavne os senere i livet. At vi skal være lige så gode som kinesere. Gu’ vil jeg da ej! Jeg har det fint, som jeg har det. Jeg synes, skolen er fin lige nu, måske lidt for mange timer, men det går.«

Lukas Roland Stegeager fra Gevninge ved Roskilde skrev sit debatindlæg, »Jeg vil ikke være jeres lille kineser«, til Information i 2013, da politikerne havde vedtaget folkeskolereformen. Dengang gik han i 7. klasse og var vred over reformen, som med ét gjorde de danske skoledage så lange, at vi timetalsmæssigt er røget fra en midterplacering til den internationale top.

I dag går Lukas i 9. klasse, han har lige fået fri fra skole, klokken er 15, og den lave novembersol kaster lange længselsfulde skygger over stien mod busstoppestedet. Lukas har normalt nok at se til, når han kommer hjem fra skole. Han går til amerikansk fodbold og skydning og dyrker også fitness med vennerne. Han lever et aktivt liv – men nej, han er bestemt ikke blevet fan af skolereformen.

»Skolen er det samme som før. Nogle ting er værre. Jeg tror, jeg har vænnet mig til det, så jeg føler ikke, at det er så hårdt mere, som jeg gjorde i starten. Man er selvfølgelig lidt træt, når man kommer hjem, og vi har lige så mange lektier for, som vi havde før reformen.«

Lukas kan godt mærke, at lærerne har mindre forberedelsestid. Nogle gange finder de bare på noget, og de er mere syge og stressede end før. Skoledagene er længere, og frikvartererne er blevet forkortet med et kvarter, så dagen føles endnu længere. Lukas er en aktiv og energisk dreng, der har brug for at røre sig, men der er ikke blevet mere motion eller frisk luft i hans skole.

»Vi blev lovet idræt hver dag. Det er der overhovedet ikke noget af. Vi har det samme som før i tiden. En sjælden gang imellem skal vi lave noget, der hedder »brainbreak«. Så skal man klappe og hoppe samtidig og sådan noget. Det er godt nok at få en pause i fem minutter, men det hjælper jo ikke gennem en hel dag. Hvis der nu var kommet mere idræt, så havde det været bedre. Så fik man rørt sig.«

Lige så mange lektier som før

Lukas synes heller ikke, det er en fordel, at der i »Faglig Fordybelse« er mulighed for at lave lektier i skoletiden.

»Vi har lige så mange lektier, som vi havde før. Helt ærligt – jeg synes, man skulle have lov at gå hjem og lave sine lektier, sådan som vi kunne før. Så kunne man for eksempel sidde og hygge med sine forældre og drikke te, mens man laver lektier,« mener Lukas.

Han kan stadig godt lide at gå i skole. Men det er ikke skolereformens fortjeneste.

»For mig som enkeltperson, går det udmærket. Jeg trives fint, og jeg tager det ikke så tungt. Jeg tror, det er værst for de små. Man burde lege mest, når man er lille. Man burde ikke sidde seks timer i skole i 0. klasse. Jeg kender børn, som har svært ved at komme i skole, som har stress og er trætte. Før reformen ville jeg give skolen 7 eller 10 i karakter. Efter reformen er den nok røget ned på 4 – for de små er den røget ned på 02.«