»Man bliver kun populær, hvis man er mega tynd«

18 procent af pigerne i 9. klasse er ofte eller meget ofte på slankekur. Hver fjerde er i fare for at få en decideret spiseforstyrrelse. Ny omfattende undersøgelse fra Børnerådet giver et foruroligende indblik i en ekstremt kropsbevidst ungdomsgeneration.

»Det er særdeles trist læsning og meget foruroligende, at så stor en del af en ungdomsgeneration mistrives,« siger Per Larsen, der er formand for Børnerådet, som står bag en ny, stor undersøgelse blandt knap 1.400 elever i 9. klasse. Fold sammen
Læs mere

Den positive historie lyder sådan her: 15-årige danske unge lever generelt sundt. De motionerer mere og spiser mindre slik end tidligere. De er bevidste om sundhed og tænker over, hvad de propper i munden.

Bagsiden af medaljen lyder sådan: 23 pct. af pigerne har et så kontrolleret forhold til mad, at de er i fare for at udvikle en decideret spiseforstyrrelse. 18 pct. er ofte eller meget ofte på slankekur, 11 pct. har kastet op for at komme af med det, de har spist. Og over halvdelen af dem med risikoadfærd for spiseforstyrrelser har skadet sig selv med vilje.

»Det er særdeles trist læsning og meget foruroligende, at så stor en del af en ungdomsgeneration mistrives,« siger Per Larsen, der er formand for Børnerådet, som står bag en ny, stor undersøgelse blandt knap 1.400 elever i 9. klasse.

Tallene bekræfter det, flere tidligere undersøgelser har vist: At særligt de unge piger lider under tårnhøje forventninger til egen krop, udseende og præstationer. Omfanget af unge med risikoadfærd for spiseforstyrrelser er dog så højt, at Børnerådet ser sig kaldet til at råbe gevalt:

»Nogen vil måske sige, at unge altid har været kropsbevidste, og at det må man leve med. Jeg mener, at vi må se med stor alvor på resultaterne, og at både forældre, skoler og modebranche har et ansvar for i fællesskab at bryde med de urealistiske og abstrakte kropsidealer, som får de unge suget ind i en negativ spiral.«

Ikke alle forældre er i dag de bedste rollemodeller, når det handler om at videreformidle rummelige kropsidealer, indikerer undersøgelsen. Hør f.eks. Marie på 15 år: »Min mor er begyndt at være meget sådan »Åh nej, vi skal spise mere granatæble, for der er antioxidanter« og alt sådan noget.«

Da den 15-årige bliver spurgt, hvad hun synes om det, svarer hun: »Jeg synes faktisk, det er lidt overdrevet.«

Men undersøgelsen peger også på, at der er tæt sammenhæng mellem dysfunktionelle og socialt udsatte familier og risikoadfærd hos de unge piger. Og at unge piger, som er blevet mobbet på nettet, næsten i hvert tredje tilfælde udviser risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Samme piger døjer ofte med lavt selvværd og ensomhed.

Det perfekte er blevet det normale

I dag er kroppen blevet en plastisk størrelse, som vi selv forventes at forme efter tidens idealer, påpeger Niels Ulrik Sørensen, der er souschef, forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Den nye kropskultur er en del af forklaringen på det pres, de unge oplever:

»Kroppen er ikke længere en skæbne, noget man bare må finde sig i og leve med. Den er noget, man selv skal bygge op og har ansvaret for,« siger han.

Dertil kommer, at vi konstant bombarderes med sundhedsdoktriner om kost og træning samtidig med, at urealistiske kropsidealer florerer på de sociale medier.

Den billedbårne kultur er med til at forskyde unges forhold til den normale krop, påpeger Niels Ulrik Sørensen:

»Tidligere var det perfekte noget uopnåeligt, men nu er der ved at opstå en mental forståelse af, at det perfekte er det normale. Vi ser en glidning af normalitetsbegrebet, så man får en øget fornemmelse af, at man kan være forkert og ved siden af,« siger han.

Idealerne er så allestedsnærværende, at de unge ikke kan undgå at blive eksponeret. Og eksponeringen er så massiv, at den er blevet det »nye normale«.

Eller som 15-årige Elise udtrykker det: »Man bliver kun populær, hvis man har det pæneste tøj, og hvis man er mega tynd. Det føler jeg.«

Løsningen? De unge peger selv på, at man skal ændre kropsidealerne, at selvværdet skal styrkes, og at de unge skal lære, at kroppe er forskellige og ikke kan sammenlignes. Flere taler om, at modebranchen skal vise flere normalvægtige modeller, og at reklamebranchen skal stoppe med at photoshoppe.

Men øvelsen er svær, hvis man skal tro en 16-årg dreng fra undersøgelsen:

»På TV, i aviser, i film og mange andre steder ser man »de perfekte«, og mange prøver at blive ligesom dem. Medierne er for stor en rolle i det til, at jeg tror, man kan gøre noget.«